Europa vil være mere, og ikke mindre, afhængig af amerikansk teknologi. Den amerikanske techgigant Palantir har nemlig fået grønt lys til at udrulle et af sine mest avancerede systemer til brug i NATOs europæiske kommandostruktur, skriver Berlingske.
”Det handler om det maskinrum, hvor beslutninger træffes i en krigssituation. Og hvor efterretninger fra en myriade af kilder knyttes sammen og analyseres, før det kommer så vidt. Europa kan ikke vente på europæiske løsninger, der ikke findes. Det skal have udstyr, der virker nu.
Kernen i Palantirs system er, at det høster al den information, der tidligere lå opdelt i hundreder af forskellige systemer og samler den på én alvidende platform. Her kan kunstig intelligens analysere data, se mønstre og anvise mulige handlinger på slagmarken.
I Europa møder Palantir, der i forvejen leverer software til politi og efterretningstjenester, en dyb skepsis. Den skyldes ikke frygten for tekniske sårbarheder eller bagdøre, men om en politisk virkelighed, der på mange måder er uden for Europas kontrol. Trump-regeringen har jo vist sig villig til at begrænse techfirmaer og bruge andre landes afhængighed af amerikansk satellitdata som et pressionsmiddel for at opnå strategiske mål”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)