Europæiske kirker udsættes “dagligt” for hærværk, defækation og ildspåsættelser

I februar vanhelligede og ødelagde vandaler kors og statuer i Saint-Alain katedralen i Lavaur i Frankrig, og på et krucifix var Jesu arme blevet vredet på en spottende måde. Derudover var en alterdug blevet brændt. (Billedkilde: Eutrope/Wikimedia Commons)

I det vestlige Europa er utallige kirker blevet udsat for hærværk, defækation og ildspåsættelser. I Frankrig bliver der i gennemsnit vanhelliget to kirker om dagen. Ifølge det tyske nyhedsmedie PI-News blev der i 2018 registreret 1.063 anslag mod kristne kirker eller symboler (krucifixer, ikoner, statuer) i Frankrig. Det udgør en stigning på 17% sammenlignet med det foregående år (2017), hvor der blev registreret 878 anslag – hvilket betyder, at situationen kun er gået fra dårligt til værre.

Af Raymond Ibrahim–  Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

Blandt de seneste vanhelligelser i Frankrig fandt de følgende sted i februar og marts:

  • Vandaler plyndrede Notre-Dame-des-Enfants kirken i Nîmes, brugte menneske-ekskrementer til at tegne et kors og smed helligt brød udenfor blandt affald.
  • Saint-Nicolas kirken i Houilles blev hærget ved tre forskellige lejligheder i februar. En statue fra 1800-tallet af Jomfru Maria, der betragtes som “uerstattelig“, blev ifølge en præst “fuldstændig pulveriseret“, og et hængende kors blev kastet på gulvet.
  • Vandaler vanhelligede og ødelagde kors og statuer i Saint-Alain katedralen i Lavaur, og på et krucifix var Jesu arme blevet vredet på en spottende måde. Derudover var en alterdug blevet brændt.
  • Brandstiftere satte ild til St. Sulpice kirken i Paris kort efter middagsmessen søndag den 17. marts.

Artiklen fortsætter under videoen…

Der kommer lignende beretninger fra Tyskland. Fire forskellige kirker blev udsat for hærværk og/eller ildspåsættelse bare i marts måned. Det tyske nyhedsmedie PI-News fortalte: “Der er her i landet en snigende krig imod alt, hvad der symboliserer kristendom: angreb på kors på bjergtoppe, på hellige statuer i vejsiden, på kirker… og for nylig også på kirkegårde.”

Hvem står primært bag de fortsatte og voksende antal angreb på kirker i Europa? Den selvsamme tyske artikel giver en hentydning: “Kors bliver knækket, altre ødelægges, bibler afbrændes, dåbefonte væltes, og kirkedøre overmales med islamiske udtryk som ‘Allahu Akbar.'”

En anden tysk artikel fra den 11. november 2017 bemærker, at alene i de tyske alper og Bayern er omkring 200 kirker blevet angrebet og mange kors er knækket: “Politiet beskæftiger sig nu gang på gang med vanhelligelser af kirker. Gerningsmændene er ofte unge ballademagere med migrantbaggrund.” De beskrives andetsteds som “unge islamister“.

I europæiske områder med mange muslimer ser der desværre somme tider ud til at være et sammenfald med en stigning i antallet af angreb på kirker og kristne symboler. I Nordrhein-Westfalen, hvor der lever mere end en million muslimer, var der op til julen 2016 omkring 50 offentlige kristne statuer (blandt andet af Jesus), der fik hovedet fjernet, og krucifixer blev ødelagt.

I 2016, efter ankomsten af endnu en million hovedsageligt muslimske migranter til Tyskland, skrev en lokalavis, at i byen Dülmen “går der ikke en dag uden angreb på religiøse statuer i byen, der har mindre end 50.000 indbyggere, og i det nærmeste opland.”

I Frankrig ser det også ud til, at hvor antallet af muslimske indvandrere stiger, stiger også antallet af angreb på kirker. En undersøgelse fra januar 2017 afslørede, at “islamistisk-ekstremistiske angreb på kristne” i Frankrig steg med 38%, fra 273 angreb i 2015 til 376 angreb i 2016; Størstedelen skete i juletiden og “mange af angrebene skete i kirker og andre religiøse samlingssteder.”

Som et typisk eksempel begik en muslimsk mand i 2014 et “større hærværk” inde i en historisk katolsk kirke i Thonon-les-Bains. Ifølge en artikel (med billeder) “væltede og ødelagde [han] to altre, kandelabre og prædikestole, ødelagde statuer, rev et tabernakel ned, forvred et massivt bronzekors, smadrede en dør til sakristiet og knuste endda nogle mosaikvinduer.” Herudover “trampede” han på alterbrødet.

Man kan se lignende eksempler fra andre europæiske lande herherherher og her.

Ved stort set alle angreb mod kirker tilbageholder myndigheder og medier hærværksmændenes identitet. I de sjældne tilfælde, hvor hærværksmændenes muslimske (eller “indvandrer”-) identitet er blevet lækket, er krænkerne efterfølgende blevet beskrevet som ofre for psykiske problemer. Som PI-News skrev for nylig:

“Der er næsten ingen, der skriver om det stigende antal angreb på kristne symboler. Der er i både Frankrig og Tyskland en sigende tavshed om de skandaløse ødelæggelser og gerningsmændenes oprindelse… Ikke et ord, selv ikke den mindste hentydning, der på nogen måde ville kunne føre til mistanke om udlændinge… Det er ikke gerningsmændene, der er i fare for at blive udstødt, men derimod dem, der vover at forbinde vanhelligelsen af kristne symboler med tilvandrede migranter. De beskyldes for had, hadefuld tale og racisme.”

Raymond Ibrahim, der er forfatter til den nye bog Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West (Sværd og krumsabel, fjorten århundreders krig mellem islam og Vesten), er Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute og Judith Rosen Friedman Fellow ved Middle East Forum.

Kommentarer