Site icon 24NYT

EU’s bankunion vil koste boligejerne dyrt

Hvis Danmark indtræder i EU’s bankunion i dens nuværende konstruktion, kan det få store negative konsekvenser for millioner af danske boligejere og dansk økonomi, advarer Louise Caroline Mogensen, direktør i Forenet Kredit, i Børsen.

”Skulle vi tiltræde EU’s bankunion, skal det ske på en måde, hvor den danske realkredit sikres, så de danske boligejere ikke havner med en bitter regning.

I de andre EU-lande kigger de med misundelse på vores boligfinansieringssystem, der formentligt er verdens bedste og billigste.

Det vil være katastrofalt, hvis bankunionen medfører, at den danske realkreditmodel udfases. Det vil give dyrere lån og stille forbrugerne mere usikkert. Derfor gør de danske politikere klogt i at sikre sig, at der ligger en klokkeklar aftale, der sikrer den danske realkredit, inden vi skal stemme om en indtræden”.

Exit mobile version