EU’s barselsbeslutning fjerner suverænitet fra Danmark

Fremover skal der være mindst to måneders øremærket barsel til begge forældre. Det fastslår en ny EU-beslutning. Der er ikke tale om decideret tvang, men såfremt fædre i fremtiden ikke tager deres del, vil ret til understøttelse i otte uger ud af de 32 ugers fælles forældreorlov bortfalde. Det skriver Berlingske.

Dansk Arbejdsgiverforening langtfra begejstrede over resultatet. ”Vi har fra start været skeptiske over for forslaget, og dagens aftale ender desværre også med at gribe mere ind i de danske regler, end vi havde håbet på”, siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, til Ritzau.

Også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at kampen for at holde forældreorlov på danske hænder er tabt. ”Hvordan man fordeler forældreorloven, er ikke noget, som EU skal bestemme. Det er familierne selv bedst til at afgøre. Derfor er det meget beklageligt, at EU vedtager øremærket orlov til mænd”, siger han til Ritzau.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)