EU’s direktivforslag er gift for den danske model

EU er i færd med at forberede direktiver, som har til formål at begrænse det frie erhvervsliv ved at underlægge det ideologisk og politisk styring. Det kan ikke undgå at underminere den berømte danske arbejdsmarkedsmodel. Blandt de vigtigste EU-udspil er forslagene om kvindekvoter, mindsteløn og bæredygtighed.

Kvindekvoter

Alle er enige om, at der skal være flere kvinder i bestyrelser og i lederstillinger. Det er vigtigt ikke kun for ligestillingen, men også for virksomhederne, som går glip af gode hoveder, innovation og vækst, når de overser de kvindelige talenter. Og derfor overvejer EU-Kommissionen et påbud om kvoter, der fratager virksomhederne deres frie ledelsesret for ejere og ledelse. Man vil med andre erstatte udøvelse af virksomhedsledelse med rigid lovgivningsmæssig regulering. Holdningen i Danmark er, at obligatoriske kønskvoter ikke er vejen frem.

Mindsteløn

Nyt forslag om EU-dikteret mindsteløn, der ligger langt under det nuværende lønniveau i Danmark, er gift for dansk fagbevægelse og lønmodtagere. Det vil være et farvel til den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor lønspørgsmålet står som en central forhandlingsvare mellem arbejdsmarkedsparter. Selv om EU-Kommissionen sigter efter et direktiv, der vil tillade de enkelte medlemslande at bibeholde egen praksis, i virkeligheden risikerer Danmark alligevel at skulle indføre en lovbestemt minimumsløn. I forvejen har EU sat fagbevægelsen ud på et sidespor, når det kommer til arbejdstid, ferieloven og barselsregler.

Det er en udfordring for Danmark, at en række lande – bl.a. de baltiske – er meget opsatte på at få en lovbestemt europæisk mindsteløn. EU-landene har som bekendt modsatrettede interesser. I de lande, der ønsker indført en fælles europæisk mindsteløn, er fagforeningerne svage, og de ser en lovbestemt mindsteløn som den eneste måde at få bedre vilkår på. 22 af EU’s 27 lande har i dag en lovbestemt minimumsløn. Danmark står fast på, at regler om mindsteløn ikke er noget, der skal håndteres gennem EU-samarbejdet.

Bæredygtighed

Som et led i den fælles europæiske grønne pagt har EU-Kommissionen fremlagt et direktivforslag om bæredygtig selskabsledelse, der bl.a. skal begrænse aktietilbagekøb, øge ledelsesansvaret og introducere såkaldte stakeholderkomitéer i alle virksomheder. Direktivforslaget handler om, at virksomhederne i EU ikke kun skal drives i ejernes interesse, men i samfundets. Forhold som bæredygtighed og mangfoldighed skal veje tungere end profitmaksimering.

I henhold til direktivforslaget skal samfundets interesser repræsenteres i en såkaldt stakeholder komité, som skal være med til både at udforme og kontrollere virksomhedernes bæredygtighedsstrategi. Stakeholderkomitéerne vil kunne afkræve undersøgelser og lægge sager an mod ledelsen for brud på ledelsesansvarsreglerne eller på bæredygtighedsstrategien. Stakeholderkomitéer giver mindelser om partikomitéer, der havde en kontrollerende rolle over for ledelserne på de statslige virksomheder i Sovjetblokken og som i dag kontrollerer ledelserne på de kinesiske virksomheder. For partikomitéerne vejer politiske mål tungere end alle andre.

Danmark fastholder, at der skal være en klar skillelinje mellem EU- og nationallovgivning, og at forholdene på arbejdsmarkedet skal håndteres af parterne på det danske arbejdsmarked samt af Folketinget. Det er dog langt fra sikkert, at småstaten Danmark har muskler nok til at forhindre, at EU’s direktivforslag på et tidspunkt bliver til dansk lov.

André Rossmann