EU’s indre marked fungerer ikke

EU’s indre marked for tjenester er ikke nær så integreret som markedet for varer, bl.a. fordi mange lande endnu ikke følger de vedtagne regler i servicedirektivet. Hertil kommer, at mange tjenesteområder til forskel fra markedet for varer er fritaget fra det indre marked. Potentialet er stort, for servicesektoren fylder knap 70 pct. af EU’s private økonomi. Det skriver Børsen.

Både traditionelle og nye europæiske virksomheder mangler et hjemmemarked, der kan sammenlignes med USA eller Kina i størrelse. Når en europæisk digital virksomhed vil skalere forretningen, skal den enten satse på at kunne tilpasse sig de 28 forskellige regelsæt i Europa, eller også må den satse på at slå igennem på et større marked, dvs. primært USA. Det betyder reelt, at virksomheden er bedst tjent med at rykke både teltpæle og de intellektuelle rettigheder til USA. Dermed går Europa glip af gevinsterne ved at have virksomheden hjemme i egen fold som f.eks. højtspecialiserede arbejdspladser, produktivitetsgevinster og skatteindtægter.

Digitale platformsvirksomheders konkurrenceevne kommer i høj grad af evnen til at skalere forretningen uden store omkostninger. Tænk bare på f.eks. Google og Amazon i USA og Tencent og Alibaba i Kina. Alle er enorme globale platforme, der har haft gavn af at begynde rejsen inden for et stort hjemmemarked, hvor skaleringen kunne foregå uden at støde på alt for forskellige regler fra område til område.

Selv om EU således har behov for at udbygge det indre marked til et egentligt fælles hjemmemarked, har unionen været ude af stand til at afvikle eksisterende barrierer. Det går ud over EU’s konkurrenceevne, at man ikke kan skabe konkurrenter til de eksisterende amerikanske og kinesiske tech-giganter, der har udnyttet deres first mover-fordele til at opnå noget nær monopoler.

24NYT: Løsningen for Europa er gøre det indre marked både bredere og dybere, så det bliver til et egentligt hjemmemarked for varer og tjenester. I et interview med Børsen for nylig sagde Margrethe Vestager imidlertid, at vi i Europa skal holde op med at forsøge at efterligne de amerikanske og kinesiske konkurrenter. Vi skal tænke på vores egne værdier, og hvad vi selv gerne vil.

Vestager har låst Europa fast på en taberkurs, hvor diffuse europæiske værdier og bøder til de amerikanske tech-giganter skal gå forud for benhård interessevaretagelse. Det er en taberkurs, fordi den fastholder europæisk industrielt og teknologisk efterslæb i forhold til USA og Kina.

Kommentarer