EU’s inkompetence er den bedste reklame for Brexit

Skøre briter, som udøver historisk selvskade. Stillet over for kølige, rationelle europæere, som står sammen. Det har været fortællingen om forholdet mellem Storbritannien og EU i tre lange år med Brexit-forhandlinger, skriver Berlingske.

”Men i løbet af den seneste uge har EU vist sig fra sin mest inkompetente og forvirrede side. Nu er det Boris Johnson, som lyder som den ordentlige statsmand, mens EU-chefen Ursula von der Leyen er skiftevis arrig og komisk fornægtende for det problem, at EU er langt bagud i et kapløb om coronavacciner, som handler om liv og død.

I skrivende stund har under 2,5 pct. af EU-borgerne fået deres første stik mod covid-19, mens godt 15 pct. af briterne og 8 pct. af amerikanerne har fået et.

Der er flere grunde til, at EU er kommet langsomt i gang. Der manglede kompetencer i kommandocentralen, og så var de 27 indbyrdes uenige om, hvilke vacciner de skulle købe, og hvor dyre de måtte være. Det har også kostet tid, at EU ikke ville lade medicinalfirmaerne slippe for deres normale produktansvar med nødgodkendelser”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)