Selv om EU har bremset den ulovlige indvandring, mangler der fortsat at blive etableret en effektiv kontrol af EU’s ydre grænser.
Mangel på solidaritet i flygtninge- og migrantkrisen i EU er udpræget. EU-landene er splittet om, hvordan unionens ydre grænser konkret skal bevogtes, hvor meget der skal oprustes, hvor håndfast sikringen af de ydre grænser skal være, og hvordan flygtninge skal fordeles.
For at bremse strømmen af flygtninge og migranter har EU været nødt til at indgå aftaler med Tyrkiet og nordafrikanske regimer, som er nogle af de værste overtrædere af menneskerettigheder.
Tyrkiet har således modtaget milliarder af euro for at begrænse trafikken over Middelhavet og sikre, at de 3,6 mio. syriske flygtninge, der opholder sig i landet, ikke rejser videre til EU.
Grækenland huser godt 15.000 flygtninge og migranter, der lever under stærkt kritisable forhold i en række ølejre. De sidste tre år har det været ulovligt for dem at rejse væk fra øerne. Det har resulteret i ekstremt overbefolkede, kaotiske og sundhedsfarlige leveforhold, hvor der er jævnlige slagsmål, voldtægter og sygdomsudbrud, fordi der mangler opvarmning og ordnede toiletforhold.
På øen Samos bor der lige nu 4.000 mennesker i en lejr beregnet til 648, skriver Berlingske.
Og i Athens gader sælger unge flygtninge sex for at overleve.
For at bremse flygtninge- og migrantstrømmen ser det pragmatiske EU stort på de grundlæggende europæiske værdier, som unionen ellers skilter med i tide og utide. F.eks. i forhold tik Polen og Ungarn.
EU har det med at smykke sig med ædle værdier, universelle frihedsrettigheder og demokratiske grundpiller, men det er kun facaden. EU er for længst gået moralsk bankerot.