EU’s Ukraine-sammenhold er ved at slå sprækker

Den enhed og sammenhold, som det hidtil er lykkedes for EU-landene at opvise, siden Rusland invaderede Ukraine den 24. februar, er ved at slå sprækker. For nogle måneder siden var der ellers ingen ende på hverken opmærksomheden eller velviljen.

I disse dage står EU-slagsmålet om EU-Kommissionens forslag om, at EU skal kunne bruge magt til at kunne tvinge EU-landene til at spare på gassen, hvis det ikke sker frivilligt.

De sydlige lande som Portugal, Spanien, Grækenland og Cypern samt Polen har sagt nej tak, da de ikke er ligeså afhængige af Putins gas som f.eks. Tyskland og Italien. Ungarn har meldt ud, at landet ikke vil dele dets russiske gas med andre EU-lande.

Middelhavslandene har forståeligt nok meget lidt lyst til at være solidariske med Tyskland og de nordiske lande. De kan stadigvæk huske den arrogance, som Nordeuropa både under og efter finanskrisen har udvist over for Sydeuropas økonomiske problemer.

Den spanske minister for økologisk omstilling og den demografiske udfordring, Teresa Ribera, har gjort klart, at uanset hvad der sker, vil de spanske familier ikke blive ramt af gas- og elafbrydelser i deres hjem, og at regeringen vil forsvare den spanske industri, som har betalt en særlig pris for at sikre forsyningssikkerheden.

I den forbindelse oplyste Ribera, at Spanien nu har en naturgas-lagringskapacitet på over 80 pct., mens niveauet i resten af Europa ligger på ca. 50 pct., samt strategiske naturgaslagre på op til 90 pct.

I modsætning til andre lande har vi spaniere ikke levet over evne på energiområdet, og Bruxelles’ anmodning er et uforholdsmæssigt stort offer”, sagde Ribera på et pressemøde onsdag i Bilbao.

Putin satser på, at tiden er på hans side, samt på, at de nye generationer af europæere ikke er så robuste og udholdende som de hårdtprøvede russere. Han har en klar forventning om, at piben i EU vil få en anden lyd, når han for alvor lukker for gassen, og vinterkulden sætter ind.

Der er nok ikke mange tyskere, der vil sige, at nok fryser de og er arbejdsløse, men vigtigst er det, at de tyske atomkraftværker forbliver lukkede og støtten til Ukraine fortsætter. Putin ved, at kommer europæerne til at fryse, bliver de helt møre og mindre villige til at støtte Ukraine.

Nu begynder det virkelig at gøre ondt, og det gør mere ondt på nogle end på andre. Det er derfor naturligt, at EU-landene er uenige.

André Rossmann