EU’s wokeness er en trussel mod ytringsfriheden

En ny europæisk strategi skal beskytte seksuelle minoriteter mod en voksende bølge af had. Men i sin iver efter at slå ned på hadsk tale om lgbti-personer er Europarådets nye strategi i overhængende fare for at svække ytringsfriheden, skriver Berlingske.

”Sådan lyder kritikken af en nylig rapport fra Europarådet, der har til formål at styrke kampen mod hadtale rettet mod lgbti-personer, det vil sige homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og interkønnede personer. ‘Det er tragisk, at europæiske institutioner, som er forpligtet til at beskytte ytringsfriheden, hele tiden arbejder på at begrænse den på områder, der ikke passer ind i deres dagsorden. Det kan få store konsekvenser for almindelige europæeres ytringsfrihed’, siger ytringsfrihedsforkæmperen Jacob Mchangama, der er direktør i tænketanken Justitia.

’Rapporter som denne spiller ind i den udvikling, hvor der konstant er et pres for, at endnu flere ytringer skal begrænses – hvad enten det handler om desinformation eller hadsk tale’, tilføjer Jacob Mchangama, som mener, at rapportens anbefalinger kan udgøre en potentiel trussel mod ytringsfriheden”.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)