Høfeber kan være meget indgribende i hverdagen, hvis man ikke tager hånd om symptomerne. På Astma-Allergi Danmarks Høfeberkurser bliver du klogere på symptomer og behandling – og du kan endda blive hjemme i stuen, da kurset foregår virtuelt.
På Høfeberkurset kan du bl.a. få svar på:
• Hvad er jeg allergisk overfor?
• Hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på?
• Kan min behandling blive bedre?
Fællesskab for høfeberramte
Høfeberkurset foregår på en hverdag, hvor du som deltager får undervisning af speciallæge i lungemedicin og fagområdespecialist i allergi, overlæge Linda Makowska Rasmussen. Vi kommer blandt andet omkring pollenallergi, dyreallergi og husstøvmideallergi, og der vil også være nyt fra forskningen.
Målet er at give dig viden om allergi, høfeber og sammenhængen med astma, så du kan få en hverdag med bedst mulig livskvalitet.
Hvor og hvornår?
Kurset afholdes virtuelt via Teams, og du modtager et link ca. en uge før arrangementet.
Vi afholder kurset tre gange med samme program.
Datoerne er:
• Tirsdag den 13. april kl. 18-20.30 incl. pause
• Mandag den 19. april kl. 18-20.30 incl. pause
• Onsdag den 5. maj kl. 14-16.30 incl. pause
Fakta: Symptomer på høfeber
Høfeber viser sig som snue, nys og tilstoppet næse samt røde og kløende øjne. Nogle oplever også rindende øjne og lysfølsomhed. Andre beskriver følelsen af at være i en osteklokke. Og flere oplever også at få astmasymptomer.
Tilmelding på www.astma-allergi.dk/hoefeberkursus