Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO bør kvinder kun få foretaget et kejsersnit, når der er medicinsk grundlag for det. I så fald ville mellem 10 og 15 procent af alle fødsler ske ved kejsersnit, men i Danmark er tallet 20 procent. Selvom det er faldet to procent siden 2016, er tallet stadig højt. Det kan blive et problem på sigt, da et kejsersnit kan medføre livslange problemer for mor og barn.
Antallet af kejsersnit i Danmark er i de seneste årtier steget voldsomt. I 1974 fik 5% af de fødende kejsersnit, mens tallet fra 2017 er20%. Det viser en undersøgelse foretaget af Startpakke.com med tal fra Det Medicinske Fødselsregister.
Der kan være mange årsager til, at en kvinde får foretaget kejsersnit. Mange mødre ender med at føde ved kejsersnit af medicinske årsager. Det vil sige, at kejsersnittet foretages af hensyn til mor og barns ve og vel. Men der er en andel af de fødende for hvem kejsersnittet er et aktivt valg fremfor en vaginal fødsel. Og det kan blive et problem grundet de livslange mén for mor og barn.
Stor risiko for efterfølgende gener for mor og barn
Både mor og barn udsættes for betydelige risici ved udførelsen af et kejsersnit. Arvæv i livmoderen kan gøre det sværere for kvinden at føde naturligt ved fremtidige fødsler. Derudover kan der opstå problemer med etableringen af amningen.
Derudover har børn født ved kejsersnit stor risiko for lavere immunforsvar, da de ikke udsættes for moderens mælkesyrebakterier i fødekanalen. Det giver risiko for problemer med tarme og udvikling af allergi. Barnets nervesystem er også mere umodent efter et kejsersnit, end efter en vaginal fødsel.
”Et barn født ved kejsersnit får ikke de tryk og stimuli ”på vej ud”, som det får ved vaginal fødsel. Det kan gøre barnets system mere sensitivt, og gøre barnet mere uroligt, let til gråd og mere følsom overfor indtryk,”
udtaler Anne Ruby, medejer af Københavns Fødeklinik og jordemoderen bag Kejserinderne
Generne kan følge barnet hele livet. En naturlig fødsel vil derfor altid være det bedste valg, når det kan lade sig gøre, udtaler verlæge Jan Stener Jørgensen fra Odense Universitetshospitals fødeafdeling.
De kvinder, der aktivt vælger et kejsersnit er ofte bange for at føde, eller har en traumatisk fødsel bag sig.
Det er en uheldig udvikling. Flere børn og kvinder i Danmark døjer med efterfølgerne af kejsersnittet. Derfor er det en god ide at sætte sig grundigt ind i risici, inden man aktivt vælger at få kejsersnit frem for en vaginal fødsel.
Fakta om kejsersnit
- Ca. 7 procent af de fødende får kroniske smerter i huden efter kejsersnit
- Børn født ved kejsersnit har større risiko for at udvikle astma, allergi, gluten-intolerance og diabetes 1
- Hvis der dannes meget arvæv, kan det give kvinden permanente skader i tarme og fordøjelsesproblemer
- Det engelske ord for kejsersnit ”ceasarean” kommer fra det latinske ord ”cadere”, der betyder ”at skære”.
- I årene 1813-1876 blev der i Danmark foretaget 9 registrerede. Kun 1 kvinde overlevede.
Kilder
Tal hentet og analyseret fra Det Medicinske Fødselsregister i årene 1974 – 2017. Kilder: Anne Ruby (Jordemoder), Det Medicinske Fødselsregister, Graviditet.dk, Jordemorderforeningen, WHO