Falliterklæring for de danske løgnemedier

På trods af, at Mueller-rapporten frikendte Trump og hans stab for at have konspireret med Rusland, og selv om det sort på hvidt fremgår, at beskyldningerne mod Donald Trump er grundløse, nægter de etablerede medier og Demokraterne at godkende konklusionen. Det skriver Bent Blüdnikow i Berlingske.

Den konspirationsteori, der har domineret amerikansk politisk agenda i næsten tre år, nemlig at Trump, hans familie og hans stab konspirerede eller koordinerede med Rusland for at påvirke valget i 2016, og at Trump er afhængig af præsident Vladimir Putin, er ikke alene afvist i Robert Muellers endelige rapport. Den foragt som så mange i den amerikanske befolkning har for medierne og den politiske klasse vil kun vokse, for folk ved, at de blev fuppet, at de blev overdøvet i årevis af et svindelnummer”, skriver Blüdnikow.

Den største skandale i nyere amerikansk historie handler imidlertid ikke om #Russiagate, men om, at ”Obama-folkene i FBI og justitsministeriet forsøgte at underminere Trump og hans stab med udokumenterede beskyldninger, som de i samarbejde med medier som New York Times, Washington Post og CNN lod sive til offentligheden. Ledelsen i FBI og justitsministeriet fik allerede før valget tilladelse til at spionere mod Trumps stab. Denne spioneren og tilsværtning gennem læk til pressen er allerede dokumenteret gennem artikler i borgerlige medier som Wall Street Journal og National Review, men den er stort set ikke nået til europæiske medier”.

Flere af USA’s mest prominente og indflydelsesrige medier såsom New York Times, Washington Post, CNN og MSNBC har i den såkaldte #Russiagate kritisk delt og legitimeret dybt utroværdige oplysninger. De har fraveget de journalistiske principper om objektivitet og blev en del af den politiske opposition. Mere end tvivlsomme informationer er systematisk og ukritisk blevet viderekolporteret og udlagt som den rygende pistol, der beviste, at Trump var i ledtog med Putin. Til gengæld har medierne ikke gjort meget ud af trække disse historier tilbage eller udvise større skepsis over for anklagerne mod Trump i takt med, at historierne faldt fra hinanden.

Det gælder også de etablerede danske løgnemedier, som villigt og ukritisk har fungeret som eftersnakkere af de venstreorienterede amerikanske medier og det Demokratiske parti. De danske USA-korrespondenter som Jesper Steinemtz  (TV2) samt Michael Bjerre og Poul Høi (Berlingske) overgik hinanden i ukritisk, løgnagtig og hadsk dækning af Trump. De har viderebragt løgne, der skulle gøre Trump til skurk – det skulle bare bevises. De har alle taget fejl.

Det var derfor topmålet af dansk hykleri og frækhed, at den selvsamme Michael Bjerre, som i årevis har viderebragt fake news i Berlingske, efterlyste ”selvransagelse i amerikanske medier”. Berlingske og de øvrige etablerede danske løgnemedier, som ukritisk har viderebragt løgne og anklager mod Trump fra de amerikanske medier, fordi de ville have Trump ned med nakken, bør feje for egen dør og gå i gang med en intern selvransagelsesproces.

I USA opfordrer Fox News nu de Trump-hadende liberale medier til at undskylde over for det amerikanske folk for alle de løgne og falske anklager mod Trump, de er kommet med.

De danske ”fake” medier såsom DR, TV2, Berlingske og Politiken burde gøre det samme. De skylder amerikanerne en kæmpe undskyldning for at have tilsvinet deres præsident lige siden hans indsættelse i januar 2017.

André Rossmann

OBS: Læs og del gerne nyheden fra din Facebook-profil, fordi Danmarks Radio har fået Facebook til at lukke 24NYT’s profil.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)