En ny undersøgelse fra en af landets førende valgforskere afslører, at den demokratiske integration fejler for børn af ikkevestlige efterkommere. Stemmeprocenten er frosset fast således, at tredjegenerationsindvandrere stemmer lige så lidt som deres bedsteforældre, skriver Berlingske.
”Da valgforsker Kasper Møller Hansen besluttede sig for at undersøge valgdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere, var det med en forventning om, at det demokratiske engagement naturligt ville øges for hver generation. Men han tog fejl. Fremgangen i valgdeltagelse er ikke-eksisterende. 40,5 pct., 40,0 pct., 40,9 pct. Børn af efterkommere fra ikkevestlige indvandrere stemmer ikke mere, end deres bedsteforældre gjorde – på trods af, at både de og deres forældre er født i Danmark.
Det betyder, at det betyder, at de ikke-vestlige indvandrere, der ikke stemmer, ikke bliver repræsenteret politisk. De har med andre ord ikke indgået vores samfundskontrakt. De er ikke en del af samfundet og vender ryggen til demokratiet og til vores samfundsmodel. Facit er, at man får hele pakken med parallelsamfund og faldende sammenhængskraft. ’Vi ikke har formået at forklare den her gruppe, at demokratiet i Danmark er godt, og det er noget, vi forventer, at alle tager del i. Det er bekymrende, at den demokratiske integration ikke er lykkedes for børn af ikkevestlige efterkommere’, siger Kasper Møller Hansen.
Forskning har vist, at den største enkeltstående faktor for, hvorvidt man stemmer, er, om ens mor har stemt, da man var barn. Derfor er det en ond spiral, når en lav valgdeltagelse nedarves gennem generationer”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)