Falske tal skal skjule dansk økonomis deroute

De taler og skriver alle sammen om vækstmiraklet i Danmark. Økonomer, cheføkonomer, økonomiske kommentatorer og andet godtfolk. “Dansk økonomi buldrer fremad” har entusiastiske avisoverskrifter, indlæg og analyser lydt i de seneste år.

F.eks. i Berlingske i 2023: ”Siden 2019 har Danmark givet Europa baghjul i økonomisk vækst. Den økonomiske vækst i Danmark har i de seneste år været markant højere end i de lande, vi normalt sammenligner os med”.

I Berlingske i 2024: ”Dansk økonomi overrasker og banker i vejret. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Økonomer fremhæver, at vækstmiraklet fortsætter. År 2024 kan slutte med lidt af et brag og store champagnepropper for danskerne og dansk økonomi”.

Eller i Børsen i 2025: ”Når man lader øjnene glide ned over Danmarks Nationalbanks spritnye økonomiske prognose, er det svært at få armene ned. De kommende år vil byde på solid vækst, stigende beskæftigelse, moderat inflation, stigende huspriser og overskud på de offentlige finanser”.

Men alle disse jubeloptimistiske nyheder om Danmarks økonomi er selvfølgelig for godt til at være sandt. For ligesom man aldrig har kunnet stole på officielle statistikker i de socialistiske diktaturer, kan man heller ikke stole på de tal, der kommer fra centrale danske institutioner såsom Danmarks Statistik og Finansministeriet, og som økonomer og økonomiske kommentatorer videreformidler.

Danmarks Statistik offentliggjorde for nylig de reviderede nationalregnskabstal for perioden 2021-2024. Med et trylleslag nedjusterede Danmarks Statistik væksten i alle årerne fra 2021 til 2024 samt for første kvartal 2025 ganske eftertrykkeligt med i alt 4,5 pct., svarende til knap 105 mia. kr. Det betyder, at den gennemsnitlige bnp-vækst for årerne 2019 til 2024 nu er skrumpet fra tidligere 2,6 pct. til nu 1,8 pct. Nok mest bemærkelsesværdigt har der nu ikke været nogen nævneværdig fremgang i dansk økonomi siden starten af 2021, hvis man ser bort fra medicinalindustrien. Facit er, at arbejdsproduktiviteten i den private sektor nu har trukket bnp-væksten ned i perioden fra 2019 til 2024. På papiret har alle de nye beskæftigede altså bidraget til at reducere produktiviteten i dansk økonomi i løbet af de seneste fem år. Dansk økonomi er med andre ord mindre, end man i Danmark troede indtil for nogle uger siden.

At Danmarks nationalregnskab bygger på utroværdige tal, er ikke noget nyt. En række økonomer, der til daglig bruger nationalregnskabet, har i flere år givet udtryk for, at tallene for landets økonomiske vækst fra Danmarks Statistik er blevet så dårlige og fejlbehæftede, at de er mere eller mindre ubrugelige. De hyppige og betydelige revisioner af nationalregnskabet vender op og ned på danskernes opfattelse af tilstanden i dansk økonomi. Økonomer har ved flere lejligheder kritiseret bnp-tallene for at være så usikre, at de ikke længere tør bruge dem som strømpil for, hvordan det går i økonomien.

Et eksempel: I november 2018 opjusterede Danmarks Statistik bnp-tallene markant. Det sendte det danskernes velstand i vejret med 28 mia. kr., og billedet af et sløvt opsving i 2015 og 2016 blev afløst af en høj vækst på henholdsvis 2,3 og 2,4 pct. ”Selvfølgelig skal det være sådan, at man kan stole på tallene. Fejlen kan vi kun beklage og undskylde og gøre vores bedste for at sikre, at det ikke kan ske igen,” sagde Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker og øverste chef for Danmarks Statistik, i november 2018. Men det skete igen i 2019, hvor Danmarks Statistik har lavet regnefejl i nyt inflationstal. Det har skabt uro og støj på markedet for indeksobligationer på 100 mia. kr., som bliver reguleret efter Danmarks Statistiks inflationstal.

Det er næsten blevet en fast begivenhed, når kalenderen når november måned: Danmarks Statistik reviderer nationalregnskabet, og med et knips bliver billedet af dansk økonomi vendt helt eller halvt på hovedet. Det er ikke små justeringer, men kæmpestore revisioner, der hver eneste gang de seneste mange år har fået økonomerne til at genoverveje deres syn på dansk økonomi. Ofte må fortællingen om dansk økonomi skrives helt om. Det kan have enorme konsekvenser for den økonomiske politik og påvirke folketingsvalg. Men ifølge Danmarks Statistiks tidligere rigsstatistiker, Jørgen Elmeskov, er fejlskønnene og de efterfølgende revisioner ”kommet for at blive”.

Eftersom dele af nationalregnskabet fremstår direkte mærkelige og uforståelige, er tiltroen til nationalregnskabet faldet mærkbart. ”Der er altså noget, der tyder på, at statens talfabrik, Danmarks Statistik har (store) udfordringer. Det er godt nok ærgerligt og potentielt et stort problem for dansk økonomi. Uden gode og retvisende tal for nationalregnskabet er vi økonomer reelt halvblinde. Jeg frygter, at vi i øjeblikket hverken har et godt mål for den reelle økonomiske aktivitet eller den samlede arbejdsproduktivitet. Gode tal er nødvendige for at kunne føre en sund og fornuftig økonomisk politik – både på kort og lang sigt”, skriver cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Strammer, i Børsen.

Sandheden om Danmarks økonomi er, at vækstmæssigt er den gået i stå med det resultat, at danskernes velstand falder langsomt og støt. Politikerne, økonomerne og medierne gør derfor alt hvad de kan for at bilde danskerne ind, at de er stenrige. Og godtroende danskerne æder propagandaen råt.