Site icon 24NYT

Fandt håndgranat i genbrug

Arkivbillede

SKÆLSKØR:

Politiet fik tirsdag klokken 15.25 en bekymret anmeldelse fra en genbrugsbutik i Skælskør, som havde fået indleveret en genstand, der kunne minde om en håndgranat. Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) blev kontaktet og fik sendt nogle billeder, og her fastslog man, at der var tale om en ægte granat, som dog ikke var funktionsdygtig. Af sikkerhedshensyn blev den afhentet af EOD senere på eftermiddagen.

Sagen giver anledning til at minde om at være ekstra forsigtig, hvis man opdager f.eks. fyrværkeri, granater eller lignende. Lad så vidt muligt være med at røre ved genstandene, men kontakt politiet på tlf. 1-1-4 og tag et billede, så politiet og EOD kan vurdere evt. farlighed.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!