Fangeflugt skal nu for retten

Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi har nu indbragt straffesagen mod en 49-årig mand, som flygtede fra Anstalten ved Herstedvester den 20. oktober 2020, for Retten i Glostrup. Den flygtende afsoner blev anholdt kort efter.

Retten i Glostrup, Københavns Vestegns Politi

Den 49-årige mand blev kort efter flugten anholdt af Københavns Vestegns Politi på Nyvej i Albertslund – ikke langt fra fængslet i Herstedvester – og af sikkerhedsmæssige årsager bevogtet af en stor politistyrke i nogen tid, fordi han var iført et bombe-lignende bælte.

Anklagemyndigheden har med en retsmødebegæring (tilståelsessag) indbragt seks forhold efter straffeloven for Retten i Glostrup:

Forhold 1: Fangeflugt (§124, stk. 1)

Forhold 2 og 3: Trusler og ulovlig tvang mod to ansatte i fængslet (§119, stk. 1 og §260, stk. 1, nr. 1), der blandt andet blev truet med en bombe (attrap) og tvunget til at lukke ham ud af fængslet

Forhold 4: Trusler mod yderligere to ansatte i fængslet (§119, stk. 1), som han truede med at skyde (attrap) på Nyvej

Forhold 5: Trusler på livet og forsøg på ulovlig tvang (§266 og §260, stk. 1, nr. 1) mod føreren af en bil, som han forsøgte at true til at køre væk – hvilket blev forhindret af politiet

Forhold 6: Trusler mod tre politibetjente (§119, stk. 1) med bombebælte (attrap) ved anholdelsen.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der blandt andet sker konfiskation af en pistol, sprængstof og et bælte med sprængstof – alt attrap.

LÆS OGSÅ:  IGEN, IGEN! Omar Ahmad Rashid Ali-Khanflygtet fra politiet

Der er endnu ikke fastsat et tidspunkt for retsmødet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)