Fanger i eget hjem: Næsten halvdelen af svenske kvinder tør ofte ikke forlade hjemmet af frygt for overfald

En meget stor andel af svenskerne er fanget i deres eget hjem på grund af fare for vold i det offentlige rum, viser ny rapport.

Utrygheden i Sverige er nu så stor, at mange svenskere ikke tør forlade deres eget hjem. Det viser en frisk rapport fra den svenske Folkhälsomyndigheten. Ifølge rapporten er næsten halvdelen af svenske kvinder jævnligt fanger i deres eget hjem, fordi det er for usikkert at gå ud.

“I 2018 angav 44 procent af kvinderne, at de ofte eller nogle gange afstår fra at gå ud alene af frygt for at blive overfaldet, røvet eller på anden måde mishandlet,” fremgår det af rapporten (s. 152).

Grafik: Uddrag fra Folkhälsomyndighetens rapport om bl.a. borgernes frygt for at forlade eget hjem grundet fare for vold.

Tallet er særligt høj blandt unge kvinder. 58 procent af svenske kvinder mellem 16 og 29 år oplever jævnligt, at de er nødt til at blive indendøre grundet fare.

En anden svensk undersøgelse viste fornyligt, at godt hver fjerde unge svenske kvinde jævnligt vælger en anden vej eller et andet transportmiddel af frygt for vold.

Trues til at klæde sig tækkeligt

Svensk TV4 interviewede tilbage i 2017 en række kvinder om deres oplevelse af sikkerhed.

“Kvinderne fortæller, at de er tvunget til at følge ikke-formelle regelsæt, og at deres liv rammesættes af alt fra naboer, ukendte mænd, kvinder og endda børn og unge,” fortæller kvinderne til TV4.

LÆS OGSÅ:  RYSTENDE VIDEO! Muslim lover borgerkrig, hvis bestemt parti får magten – "Socialdemokraterne er et godt parti"

De selvbestaltede håndhævere af de parallelle regelsæt kan finde på at true og chikanere, hvis man ikke har nogen mand, har “for kort” nederdel på eller drikker et glas vin på altanen.

Hvis kvinderne ikke gør som de bliver spurgt, øger den truende adfærd.

Problemet er religiøse indvandrere

Problemet findes også i en række andre vesteuropæiske lande, herunder Tyskland.

Her viser en undersøgelse fra 2017, at 58 procent af kvinderne oplevede at deres land er blevet mindre sikkert. 44 procent af de tyske kvinder mener, “at deres personlige sikkerhed bliver forværret af indvandring fra islamisk prægede lande.”

Borwin Bandelow, professor i psykiatri og ekspert på angstlidelser ved universitetet i den tyske by Göttingen mener, at kvinderne har en pointe. “Frygten blandt kvinder er ikke ubegrundet. Det blev demonstreret af de mange overgreb i Køln sidste nytår,” mener professoren ifølge det tyske magasin Focus og med henvisning til de hundredvis af seksuelle overgreb der blev begået i Køln af fortrinsvis mænd med udenlandsk baggrund nytårsaften i 2016.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)