Udlændingestyrelsen i Næstved er en helt afgørende myndighed i dansk udlændingepolitik. Her beslutter man, om flygtninge fra muslimske lande skal have asyl, når de sætter benene i Danmark. Og her afgøres det, om syrere, somaliere og andre flygtninge skal have inddraget opholdstilladelsen og udvises, hvis sikkerhedssituationen i deres hjemlande forbedres.
Det er meningen, at Udlændingestyrelsen i sin sagsbehandling skal bruge kompliceret jura, hvor der både skal tages hensyn til forholdene i hjemlandene, dansk udlændingelov og internationale konventioner.
Det er dog kun teorien, idet flere danske medier har berettet, at Udlændingestyrelsen i praksis gang på gang udviser flygtninge på forkert grundlag og underkendes af Flygtningenævnet, der har det sidste ord i asylsager.
Den høje omgørelsesprocent i Flygtningenævnet hænger sammen med, at kun 40 af 107 sagsbehandlere på asylområdet i Udlændingestyrelsen er jurister. Det svarer til 37 pct. Resten er primært humanister med en cand.mag.-uddannelse og samfundsvidenskabelige kandidater med en cand.soc.-uddannelse.
Det siger sig selv, at Udlændingestyrelsens sagsbehandlere skal have kendskab til de grundlæggende juridiske spilleregler, menneskerettighederne og flygtningeretten, samt almindelige danske forvaltningsregler om saglighed, lighed og proportionalitet. Det har sagsbehandlere uden juridisk baggrund ikke.
Jyllands-Posten har gennemgået en række jobopslag fra Udlændingestyrelsen fra i år og sidste år. De har det til fælles, at de ønskede kandidater på trods af en helt central rolle i asylbehandlingen slet ikke behøver at være jurister.
At flere sagsbehandlere i Udlændingestyrelsen ikke har juridisk baggrund er en ting. Noget andet er, at ca. 40 sagsbehandlere i styrelsen er muslimer. Da dette blev kendt i offentligheden, forsøgte tillidsrepræsentanterne fra Udlændinge- og Integrationsministeriet at bilde offentligheden ind, at man kan have tiltro til, at de ca. 40 muslimske ansatte i Udlændingestyrelsen altid udfører deres arbejde med faglighed, saglighed, neutralitet og professionalisme og uden at tage uvedkommende hensyn såsom deres private forhold.
Men – kan muslimske asyljurister være neutrale embedsmænd? Kan en brasiliansk fodbolddommer være neutral og dømme en landskamp mellem Brasilien og Tyskland?
Man skal være mere end blåøjet for at tro, at de ca. 40 klanopdragede muslimske ansatte i Udlændingestyrelsen altid vil handle sagligt, fagligt og lovligt, og at de er neutrale i deres vurderinger af muslimer, der søger asyl i Danmark. Det er den høje omgørelsesprocent i Flygtningenævnet et klart vidnesbyrd om.
I Udlændingestyrelsen bruger de indvandrervenlige sagsbehandlere f.eks. meget sjældent den særlige ”åbenbart grundløs”-procedure, der kan anvendes til at begrænse eller stoppe tilstrømningen af migranter fra en række lande uden krig, der kommer til Danmark og beder om asyl. Uagtet at de alle har udsigt til at få et afslag. Sagsbehandlerne misbruger med andre ord det danske asylsystem ved at give migranter, der ikke kan opnå asyl, adgang til et midlertidigt ophold i Danmark for skatteydernes regning.
Udlændingestyrelsen er kun et lille hjørne af den magtfulde integrationsindustri med mange tusinde søde, flinke og rare offentligt og privatansatte med en lang snabel i de offentlige kasser.
Når nye muslimske migranter dukker op i Rødby, står hærskarer af hjælpere, socialrådgivere, psykologer, pædagoger og andet godtfolk klar til at overtage ansvaret for deres liv og tvinge dem ind i integrationsindustriens pølsemaskine. Muslimerne er nemlig ofre. Dem er det synd for. Dem kan man ikke stille krav til. De har været så meget igennem og kommer langvejs fra. Sådan er tænkningen i såvel Udlændingestyrelsen og behandlersystemerne, som gør alt for at give migranterne asyl, forvandle dem til sociale klienter og fastholde dem i passiv forsørgelse.
Integrationsindustrien er med andre ord blevet big business, som flere tusinde danske familier lever fedt af. De har derfor alle en oplagt interesse i at få industrien til at boome. Hvilket de gør med opbakning fra 85 pct. af danskerne og det store flertal i Folketinget. Og derfor fortsætter farcen i Udlændingestyrelsen.
André Rossmann