Debatindlæg af Cheanne Nielsen, Dansk Folkeparti. Suppleant i Borgerrepræsentationen, kommunal- og folketingskandidat.
Vi er i Dansk Folkeparti gået til budgetforhandlingerne med et krav om at få bedre styr på bandebekæmpelsen i København. Vi kommer ikke udenom at skulle se mere kritisk på, hvad der skal ligge af initiativer og kommunale tilbud i planerne for at komme rædslerne til livs. Vi vil ikke blive ved med at hælde millioner af kroner i klubhuse, som bliver besat af bander og fyldt med stoffer og våben. Det skal stoppe.
Der er desværre en underlig politisk tendens til at være blødsødne over for et forrået bandemiljø. Der bliver brugt millioner af københavnerkroner på bandemedlemmer og tilhængere, der indgår i exitprogrammer efter at være kommet ud af fængslet. Og kriteriet for, at vi som politikere i København kan stille os tilfredse med indsatsen, og millionudgiften, er 40 %. Det betyder, at hvis 60 % af tidligere straffefanger vender tilbage til den kriminelle løbebane, selvom de har fået serveret alle muligheder for at komme væk fra deres mørke fortid, så skal vi ifølge skik og brug på rådhuset helst fokusere på de 40 %. Dér hvor det er lykkedes rådhuset at købe en ny tilværelse til eksfangerne og få tak for hjælpen.
Men prøv at fortælle ofre og vidner til voldelig kriminalitet, at alt er godt nu. Prøv at fortælle dem, at der fortsat er mindst en halvdel mere, som er sluppet løs igen. Som stadig er voldelige. Som stadig sælger stoffer. Som stadig opsøger helt unge mennesker og tvinger eller lokker dem ind i strafbare handlinger.
Vores helt klare holdning i Dansk Folkeparti er, at farlige personer skal holdes væk fra uskyldige mennesker. Det må gerne koste mere, men så skal det godt nok også være effektivt.