Site icon 24NYT

Fem år og seks måneders fængsel i sag om narkotika og forsøg på hæleri

Arkivfoto. Regitze

En 54-årig mand og en 50-årig kvinde, begge fra Sønderborg Kommune, blev hver idømt to år og ni måneders fængsel ved Retten i Sønderborg.

 

 

En 54-årig mand og en 50-årig kvinde, begge fra Sønderborg Kommune, blev onsdag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg hver idømt to år og ni måneders fængsel i en sag om blandt andet besiddelse af narkotika med henblik på videreoverdragelse.

 

De to personer blev anholdt den 29. november 2022, efter at Syd- og Sønderjyllands Politi i forbindelse med en ransagning på bopælen fandt 18,4 kilo hash, 532 gram amfetamin samt 214 gram metamfetamin.

 

De to personer blev også dømt for forsøg på hæleri af særlig grov beskaffenhed, da de opbevarede 216.500 kroner på bopælen, som stammede fra salg af narkotika eller anden kriminalitet.

 

Yderligere en sigtet

Yderligere en 29-årig mand er sigtet i sagskomplekset om besiddelse af de euforiserende stoffer.
Han er varetægtsfængslet i en anden sag, og hans sag behandles særskilt.

 

De to personer var også tiltalt for at have overtrådt straffelovens bestemmelse om ulovlig våbenbesiddelse, men blev frifundet for dette forhold.

 

Sagen har været efterforsket af Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest).

 

De to personer har under sagen nægtet sig skyldige.

 

Den 50-årige kvinde ankede dommen på stedet, mens den 54-årige mand udbad sig betænkningstid med hensyn til anke.

 

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi, der er placeret i Padborg. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet, ligesom afdelingen analyserer, efterforsker og moniterer grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

Exit mobile version