Fem indvandrere gennemtæsker 18-årig og trækker med kniv

Ung mand overfaldet ved busstop – Frederiksborgvej, Roskilde

Kl. 22.46 i går anmeldte en 18-årig mand fra Jægerspris, at han netop havde været udsat for et overfald ved busstoppestedet ved Risø på Frederiksborgvej. Den 18-årige tog bus 600S fra Roskilde mod nord, hvor fem mænd henvendte sig til ham. En af dem tog hans Airpods høretelefoner, og da bussen kort efter standsede ved Risø, blev den 18-årige ført ud af bussen af mændene.

Ved busstoppestedet blev den 18-årige tildelt flere slag og spark, og mændene tog hans sko, hættetrøje, jakke og telefon. Mændene truede den 18-årige med en kniv under overfaldet. Herefter forlod mændene stedet i ukendt retning. Den 18-årige forsøgte herefter at kontakte forbipasserende bilister for at få hjælp. Han blev hentet i ambulance og kørt til undersøgelse, da der var mistanke om et brud på armen. Politiet afhørte kort den 18-årige på stedet, men skal genafhøre den forurettede nærmere.

Mændene beskrives som: alle af anden etnisk herkomst end dansk, iført maskering og sort tøj.

Politiet efterforsker nu sagen og søger i den forbindelse vidner. Personer som har været i bussen og bemærket optrinnet, eller borgere som har bemærket noget omkring busstoppestedet ved Risø sent mandag aften bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)