Fem “unge mænd” omringer betjent – måtte bruge peberspray

Betjent måtte bruge peberspray mod aggressiv mand

En patrulje fra Østjyllands Politi var i forbindelse med en færdselssag i færd med at ransage en bil torsdag kl. 15.42 på Kappelvænget i Aarhus V, da fem unge mænd samlede sig om den ene betjent. Betjenten var i færd med at bevogte en bil, mens den anden betjent eftersatte en mand, som var løbet fra stedet.

De fem mænd omkring betjenten blev tiltagende aggressive og truende og forsøgte både at tage ting fra bilen, at sætte sig ind i den og at køre fra stedet. Trods flere advarsler gik 23-årig mand helt tæt på betjenten og råbte flere trusler mod ham. Betjenten anvendte derfor peberspray på manden, der løb fra stedet.

I mellemtiden ankom assistance fra flere andre patruljer. Da de ankomne patruljer ville sikre orden på stedet, blev en 22-årig mand anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han var opfarende og råbte af betjentene.

Den 23-årige, som var løbet fra stedet, var i forvejen kendt af politiet og han blev derfor senere lokaliseret og anholdt og sigtet for trusler mod polititjenestemand.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)