Site icon 24NYT

Feriepenge-effekten forsætter på tredje uge

Muligheden for at få udbetalt indefrosne feriepenge sætter for tredje uge i træk positive spor i danskernes forbrug. Fra udbetalingen begyndte i uge 40 er forbruget med betalingskort vokset med omkring 10 % sammenlignet med samme periode tidligere år, viser tal Nets.

Konkret har der været tale om en vækst i værdien af kortbetalinger på mellem 9 og 14 % sammenlignet med samme periode tidligere år.

  • Uge 40: +9,4 %
  • Uge 41: +14,4 %
  • Uge 42: +12,4 %

Regionalt voksede indkøbene især i hovedstadsområdet og region Midtjylland i den første uge, hvor indkøbene steg med hhv. 38 og 33 % i uge 40 sammenlignet med uge 39. Siden har der været mindre udsving i både opad og nedadgående retning i fire af de fem regioner målt på ugebasis. Som eneste region har der i Nordjylland været voksende forbrug siden uge 39.

Nordjylland ændring i omsætning fra uge til uge:

  • Uge 40:  +17,9 % vs. ugen før
  • Uge 41:  +0,5 % vs. ugen før
  • Uge 42:  +4,1 % vs. ugen før

Stor variation mellem brancher

Effekten varierer betydeligt mellem de forskellige forbrugsområder og afspejler tydeligt de restriktioner, der er indført som følge af corona-pandemien. I det følgende sammenlignes værdien af omsætning ved køb med betalingskort i ugerne 39-42 med gennemsnittet for de samme uger tidligere år.

  • Forbruget inden for flyrejse og rejsebureauer ligger – trods en lille vækst på ugebasis i uge 40 – stabilt omkring 80 pct. lavere end de foregående år.
  • Et tilsvarende lavt niveau finder man inden for kategorien underholdning og attraktioner, hvor forbruget i gennemsnit ligger ca. 20 pct. under niveauet de foregående år. Forbruget inden for dette område voksede på ugebasis (omsætning målt i forhold til ugen før) markant i 42, men niveauet var stadig 12 pct. lavere end året før.
  • Køb af sko og tøj var i uge 39-40 på samme niveau som foregående år, men lå i uge 41 og 42 hhv. ca. 30 og 20 pct. over tidligere år.
  • Blandt forbrugskategorierne skiller byggemarkeder, møbler mv. sig markant ud ved at ligge klart over niveauet i alle uger fra 39 til 42 sammenlignet med tallene for tidligere år. Købelysten toppede i uge 41 med et niveau, der lå 50 pct. højere end samme uge de foregående år.
  • Værdien af vores køb af benzin og diesel lå i perioden uge 39-41 ca. 8 % lavere end i samme periode foregående år, men det skyldes formentlig primært et fald i priserne fra tidligere år til nu. I 42 var forbruget dog ca. seks % højere end de tidligere år, som indikation på, at mange har taget bilen på efterårsferie.
  • Og så blev efterårsferien tilsyneladende benyttet til at investere i smykker. I kroner og øre blev der uge 42 brugt 50 pct. mere på indkøb i smykkeforretninger sammenlignet med tidligere år.
Exit mobile version