Fire børn misbrugt af forældre i årevis

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har tiltalt en 63-årig mand og en 59-årig kvinde fra Vejen for vold og seksuelt misbrug af fire personer, mens de var børn.

Kvinden er biologisk mor til de forurettede, mens manden er biologisk far til to af de forurettede.

Anklageskriftet omfatter i alt 17 forhold begået i perioden 1987 – 1994.

Den 63-årige mand og den 59-årige kvinde blev anholdt den 7. november 2017 og har siddet varetægtsfængslet siden.

Sagen bliver behandlet ved et nævningeting ved Retten i Esbjerg den 4., 6., 7., 25., 27. og 28. marts samt den 2., 4. og 5. april 2019.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)