I to operationer har israelske styrker befriet fire af Hamas’s gidsler: Noa Argamani, 26, Almog Meir Jan, 22, Shlomi Ziv, 41 og Andrey Kozlov, 27.
Operationerne, der foregik i dagslys, blev gennemført af det israelske politis særlige antiterror-enhed, Yaman, sammen med agenter for efterretningstjenesten Shin Bet. Et medlem af Yaman blev dræbt.
Der er fortsat 120 gidsler i Hamas’s varetægt. Af dem er 43 erklæret døde, og Hamas beholder stadig deres lig.
Israels forsvarsminister Joav Gallant udtaler, at Israel ikke vil indstille de militære operationer, før alle 120 – levende som døde – er hjemme i Israel.
Det må komme som en skuffelse for Hamas’s talrige venner i Vesten, der langt foretrækker, at Israel opgiver kampen og lader gidslerne krepere i de muhamedanske tunneler.
For ikke at tale om den hårde kerne af danskere, der stadig hævder, at Hamas’s blodtørstige overfald var organiseret af Israel, og at der ikke findes gidsler.