Fire måneders fængsel for vold

NYKØBING: 

En 28-årig mand fra Nykøbing skal fire måneder i fængsel. Han blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Nykøbing, og her blev han dømt for to tilfælde af vold.

Begge voldsepisoder fandt sted tidligt om morgenen den 2. februar, hvor han overfaldt en 21-årig mand fra Nakskov og en 25-årig kvinde fra Nykøbing med adskillige slag på et diskotek på Brovejen i Nykøbing. Siden overfaldet har den 28-årige været eftersøgt af politiet, og han blev anholdt mandag aften. Den dømte blev løsladt efter dommen og indkaldes senere til afsoning af straffen.

Kommentarer