Røverisk overfald – Pileborggade, Ringsted
Lørdag nat kl. 03.20 anmeldte en 21-årig mand fra Ringsted, at han kl. ca. 01.55 var blevet overfaldet på stien mellem Pileborggade og Schandorphsvej af fire personer, der havde fravristet ham hans armbåndsur. Politiet fik kontakt til den 21-årige, der havde småskader som følge af overfaldet, hvor han blev overfaldet med diverse slag og spark, som han forsøgte at værge sig imod.
Forinden overfaldet havde han gået ad Sct. Hansgade, hvor to ukendte mænd havde henvendt sig. Den 21-årige ønskede ikke at tale med dem og gik videre, indtil han under færden ad Dagmarsgade ved Pileborggade fornemmede, at nogen fulgte efter ham.
Da han kort efter gik ad stien mellem Pileborggade og Schandorphsvej, blev han overfaldet af fire mænd.
Han beskrev dem som: A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 18 år, 165 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Talte: Dansk, Iført: Mørkt tøj; B: Mand, Dansk af udseende, 20-23 år, 190 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Langt, Talte: Dansk, Iført: Mørkt tøj; C: Mand, Kropsbygning: Almindelig, Talte: Dansk, Iført: Mørkt tøj og D: Mand, Kropsbygning: Almindelig, Talte: Dansk, Iført: Mørkt tøj. Efter overfaldet flygtede de i ukendt retning, og politiet har nu optaget rapport om det røveriske overfald i et forsøg på at få identificeret de fire mistænkte mænd.
Politiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har bemærket gruppen af mænd i området ved Sct. Hansgade / Køgevej / Dagmarsgade / Pileborggade kl. ca. 01.55. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.