Fire udlændinge anholdt: Sigtet for at bruge ukrainske flygtninge som ludere

Fire personer fremstilles tirsdag kl. 10:30 i grundlovsforhør i Retten i Odense i forbindelse med en sag om rufferi og menneskehandel. De blev alle anholdt mandag på adresser i henholdsvis Odense og København.

En person blev anholdt i Odense:
1. mand, russisk statsborger, 29 år

Tre personer blev anholdt på adresser i København:
1. mand, lettisk statsborger, 25 år
2. mand, lettisk statsborger, 40 år
3. mand, lettisk statsborger, 27 år

De anholdte er sigtet for at stå bag et netværk, der anvendte ukrainske og russiske kvinder som prostituerede på lokaliteter i Odense, København og Aarhus. Kvinderne arbejdede ulovligt i Danmark og blev af bagmændene flyttet rundt i landet.
Politiet oplyser, at der ikke er noget, der tyder på, at de ukrainske kvinder er kommet til Danmark som flygtninge i forbindelse med krigens udbrud i Ukraine.

Anklageren i sagen vil anmode om dørlukning under grundlovsforhøret.