Siden 2016 er antallet af tvangsbortadoptioner, hvor børnene for evigt fjernes fra forældrene, nærmest eksploderet, skriver Berlingske.
”Der har i flere år – senest understreget af statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale – været en meget klar politisk målsætning om, at flere børn skal tvangsbortadopteres.
Kommunerne har fået at vide, at der skal være flere, og det sætter sig i systemet – bevidst og ubevidst. Hvis de ikke har flere tvangsbortadoptioner, har de ikke opfyldt målet.
Dertil kommer, at loven er ændret flere gange, så det er blevet lettere for kommunen at bortadoptere med tvang”
24NYT: Tvangsfjernelse er det dybeste indgreb i menneskeliv uden for strafferetsplejen. I det socialistiske Danmark har man indrettet sig med et gigantisk apparat, der formelt skulle være udstyret med tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier. Men reelt er retssikkerheden ikke i orden. Både rapporter fra Rigsrevisionen, Justitia, Ankestyrelsen og Socialministeriet viser, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at der tvangsfjernes forsvarligt.
Mange tvangsfjernelser foretages på et utilstrækkeligt eller fejlagtigt grundlag, fordi set ud fra sagsbehandlerens interesse er der ingen risiko ved at lægge op til en tvangsfjernelse. Derimod er det fælt at blive hængt op på en senere anklage for at have været for lempelig. Derfor foretages tvangsfjernelser ”for en sikkerheds skyld”.
Myndighederne har magten, og forældrene er afhængige af de afgørelser, de træffer. Og Mette Frederiksens budskab om at sikre flere tvangsfjernelser bliver selvfølgelig bemærket og handlet på i kommunerne.