Flere offentligt ansatte betyder ikke bedre offentlig service. I den netop overståede valgkamp er der udtrykt stor utilfredshed med den offentlige service. Dette på trods af 4 pct. flere offentligt ansatte, hvilket er langt mere, end det demografiske træk tilsiger, skriver Mads Lundby Hansen, Cepos, i Berlingske.
”Vi har det højeste antal offentligt ansatte i danmarkshistorien, og vi har næstflest offentligt ansatte pr. indbygger ud af 38 OECD-lande.
Det er med til at understrege, at politikerne skal fokusere på at øge produktiviteten i det offentlige. F.eks. ved at øge udliciteringsgraden, så private virksomheder kan levere velfærdsydelser, når de er bedre til prisen.
Og hvis nogle områder – som sundhedsområdet – har brug for flere ressourcer, så bør det ske ved omprioritering inden for det offentlige udgiftsbudget. Eksempelvis kan der frigøres 9 mia. kr. ved at nedbringe antallet af statslige administratorer til 2011-niveau, ligesom der kan skæres markant i jobcentrenes store budgetter”.