Flere skud affyret med gevær – beboer flygtede

I morges omkring klokken 8 blev en mand opsøgt på sin adresse ved Torrig på Lolland af en anden mand, der havde taget et gevær med. Manden med geværet affyrede af flere skud mod huset, men det lykkedes for beboeren at slippe væk og alarmere politiet. Ingen blev ramt.

De to mænd kender hinanden, men årsagen til skyderiet er endnu ukendt. Skyderiet er ikke banderelateret.

Manden med geværet flygtede fra stedet i bil, og i timerne efter skyderiet fandt politiet frem til, at han var kørt til et strandområde i nærheden. Betjente på stedet fik omringet ham i sikkerhedsmæssig afstand, og klokken 12.40 lykkedes det at få anholdt manden uden større dramatik.

Han er nu sigtet for drabsforsøg og befinder sig i politiets varetægt.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)