Flere uroligheder ved Stram Kurs arrangement: Betjent ramt af fyrværkeri

Ved 17-tiden mandag eftermiddag ville folketingskandidaterne fra Stram Kurs besøge Bispehaven i det vestlige Aarhus. Da politiet ankom til stedet, blev betjente mødt af fyrværkeri, der blev affyret mod politiet af pt. ukendte personer.

En betjent blev ramt på benet som følge af fyrværkeriet. Kort efter skød betjentene gas, hvorefter der ikke blev affyret mere fyrværkeri. Personerne nåede dog alle at forlade stedet, inden politiet fik fat i dem. Østjyllands Politi er i nu gang med at efterforske hændelsen med henblik på at finde frem til gerningsmændene.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)