I en flexbolig har man ikke bopælspligt og dermed kan boligen benyttes som sommerhus, byhus eller en ekstra bolig. I flere kommuner får almindelige helårsboliger status som flexboliger, fx Lolland, Guldborgsund og Vordingborg. Ordningen er lavet for at stimulere væksten i udkantsområder og hindre, at boliger forfalder og efterlader lokalområder øde. Prisen for en flexbolig er derfor ofte markant lavere end for et sommerhus, selvom mange flexboliger har væsentligt flere kvadratmeter og er i lige så god stand som et almindeligt hus.
’’En flexbolig kan i princippet ligge alle steder i landet – både i landzone og byzoner. Det er en generel misforståelse, at flexboliger ikke kan ligge ud til vandet eller have en lige så god beliggenhed som et sommerhus. Der er mange flexboliger på bl.a. Bornholm, Lolland, Langeland og Sydfyn, Røsnæs og de små øer omkring Sjælland’’, fortæller Tina Bach, advokat og bestyrelsesmedlem hos Danske BOLIGadvokater. Hun fortsætter: ’’Boligerne er ikke nødvendigvis sat til salg som flexboliger, men har man fundet det perfekte lille landsted, kan man jo kontakte den pågældende kommune og tjekke om boligen kan godkendes som flexbolig’’.
Husk forhåndsgodkendelse eller advokatforbehold, inden du underskriver en købsaftale
Det er op til den enkelte kommune at fastlægge om en konkret bolig kan få en flexboligtilladelse. Man får eksempelvis ikke godkendt sin ansøgning, hvis den strider imod gældende lokalplaner, servitutter eller byplaner i kommunen. Er man på jagt efter en flexbolig, er det derfor vigtigt at se sig godt for og sikre sig, at man har de rette tilladelser og papirer i orden.
’’Har man købt en bolig med henblik på at få den godkendt som flexbolig og det efterfølgende viser sig, at boligen ikke kan godkendes alligevel, hænger man på den som køber. Så gælder bopælspligten, hvilket betyder, at man enten selv skal bo i boligen i minimum 180 dage om året eller leje boligen ud’’, forklarer Tina Bach og tilføjer: ’’Overvejer man at købe en flexbolig, bør man sikre sig selv ved at få en forhåndsgodkendelse fra kommunen eller et advokatforbehold, før man underskriver købsaftalen’’.
Udlejning af flexbolig – disse regler skal du kende
Mange der overvejer at købe en flexbolig, går også med tankerne om at udleje boligen i dele af året. Som udgangspunkt må man udleje en flexbolig på samme vilkår, som man ville udleje et sommerhus. ’’Vil man udleje sin flexbolig, skal det ske som supplement til ens eget brug og må ikke få ’professionel, erhvervsmæssig karakter’. Hvornår udlejningen går hen og bliver af erhvervsmæssig karakter er ikke præcist beskrevet i lovgivningen, men som udgangspunkt er det kun, hvis man ikke selv benytter boligen privat’’, forklarer Tina Bach og fortsætter: ’’Man må udleje sin flexbolig så meget man vil i sommerperioden fra 1. marts til 31. oktober, mens man i vinterperioden kun må udleje i sammenlagt 9 uger’’.
Ved udlejning af en flexbolig, er det værd at overveje, om man skal udleje via et udlejningsbureau. ’’Når man udlejer sin flexbolig via et bureau, skal man ikke betale skat af de første 41.800 kroner (2020), som man har fået i lejeindtægter. Står man selv for udlejningen, er fradraget derimod kun på 11.500 kroner. Selvom bureauets administration selvfølgelig koster noget, kan det for mange godt betale sig, fordi skattefradraget er så markant højere’’, udtaler Tina Bach.
Søg om flexboligtilladelse – uden større papirarbejde
En flexbolig er registreret som helårsbolig i BBR-registret, ligesom en almindelig bolig. Den eneste forskel er, at kommunen har givet samtykke til, at boligen må anvendes som flexbolig og noteret dette i registret.
Det kræver ikke det store papirarbejde at få en flexboligtilladelse. Først og fremmest skal man tage kontakt til den pågældende kommune og høre, om boligen kan godkendes som flexbolig. Hvis kommunen giver grønt lys, skriver man en e-mail til kommunens afdeling for byggesager og oplyser ejendommens adresse, ens navn og fødselsdato og giver en begrundelse for ansøgningen. Ofte får man svar indenfor kort tid. Hvis kommunen godkender ansøgningen, noteres tilladelsen i BBR-registret og boligen er klar til brug som flexbolig.
’’For nogle købere kan det være afgørende, om boligen kan godkendes som flexbolig eller ej. Hvis det er tilfældet, er det rigtig vigtigt, at man som køber sikrer sig, at der er et advokatforbehold i købsaftalen. Så kan advokaten nemlig tage forbehold for dette i forbindelse med godkendelsen af købet’’, siger Tina Bach.
Som udgangspunkt følger flextilladelsen boligen og ikke ejeren. Sælger man sin flexbolig, kan den nye ejer dermed også benytte boligen som flexbolig. Tilladelsen ophører kun, hvis man bruger boligen som folkeregisteradresse eller hvis man som ejer selv opsiger tilladelsen hos kommunen. Har man opsagt tilladelsen og på et senere tidspunkt ønsker at genoptage boligen som en flexbolig, skal der ansøges om godkendelse på ny.