Flovt og pinligt at være dansker

”Danskerne slår rekord: Har aldrig været rigere”, ”Danskere er rigere end nogensinde”, ”Danskernes formuer slår rekord”, lyder de begejstrede avisoverskrifter. Alt imens danske medier hver uge bringer jubeloptimistiske artikler om, at Danmarks økonomi buldrer frem, bliver danskerne fattigere og fattigere. Så fattige, at de nu må de hjælpes med almisser i form af fødevarechecks.

Tirsdag vil regeringen nemlig præsentere et kontant engangsbeløb – fødevarecheck – til udvalgte grupper af danskere. Beløbene er målrettet børnefamilier, personer på overførselsindkomster, studerende samt pensionister. Pensionister med en likvid formue på under 350.000 vil modtage 2.500 kr. Børnefamilierne står til at få 2.500 kr., for hver af forældrene der tjener under grænsen på 500.000 kr. om året i personlig indkomst. Borgere på overførselsindkomst som kontanthjælp og førtidspension (herunder mange muslimske indvandrere) vil få 2.500 kr., mens udeboende studerende på SU vil få 1.000 kr.

Den glade fortælling, som politikerne og medierne turnerer med, er, at danskerne er stenrige grundet de rekordstore bolig- og pensionsformuer samt stigende aktiekurser og stigende realløn. Men virkeligheden er jo, at man ikke kan leve af sine mursten, og at den private pensionsopsparing skal finansiere ens pensionisttilværelse. Og reallønnen stiger ganske vist, men for de fleste er den stadig ikke tilbage på niveauet fra før inflationen stak af.

Mediernes begejstring er beregnet på at forlede naive danske sjæle – og de udgør et flertal i dette land – til at tro, at den statistiske stigning i danskernes formuer er ensbetydende med, at folk kan vælte sig i penge. Men de fleste danskere kan næppe se deres egen hverdag afspejlet i de begejstrede overskrifter. De presses af de stigende fødevarepriser og høje leveomkostninger.

Danske familier klemmes hårdt på madbudgetterne, efter at fødevarepriserne er steget markant mere end lønningerne. Lønningerne er steget med 17 procentpoint i løbet af de seneste fire år. I den samme periode er priserne på fødevarer steget næsten dobbelt så meget, da de er vokset med lige under 33 procentpoint. Ud over fødevarerne selv er der også udgifter til husleje, lønninger og energi. De er steget, og de bliver lagt oven i priserne i supermarkederne

Da medierne fremstiller Danmark som et land med mælk i hanerne og badekar fyldt med honning, lever danskerne i den vildfarelse, at de er et af verdens rigeste folk. Den nøgne og ubehagelige sandhed er imidlertid, at danskerne har en rig stat, men når det gælder privatforbrug, er de Europas fattigrøve. Det skyldes ikke mindst den danske moms på fødevarer. Danske politikere beskatter nemlig fødevarer som luksusvarer, selvom mad er en livsnødvendighed.

En generel tendens i detailhandelen lige nu er en såkaldt downtrading, hvor de økonomisk pressede danskere køber billigere alternativer, end de tidligere havde gjort. Der har desuden været et stort ryk mod de billige varer og genbrug, og derudover fylder tilbud og priskampagner mere.

De fleste danskere skærer ned på indkøbet af fødevarer, fordi de vitterligt ikke har råd til at opretholde forbruget, når priserne stiger så meget. Dem der slet ikke har råd, kompenserer typisk for prisstigningerne ved at købe dårligere kvalitet og mindre mængder. Men dem, der har råd, vælger at spare på mad. For nogle kan motivet være, at de gerne vil øge opsparingen i disse usikre tider, mens andre bare er irriterede over, at priserne stiger så meget. Det gælder i alle aldersgrupper på tværs af køn, landsdele og uddannelsesniveau.

”Prisstigningerne på fødevarer påvirker pensionisterne rigtig meget. Konsekvensen er adfærdsændringer: Nogle må springe et måltid over. Andre inviterer sjældnere folk til middag, og nogle oplyser, at de hyppigere spiser hos deres bør”, lyder det fra Ældre Sagen.

Der er to forskellige virkeligheder, når man taler om Danmarks økonomi. Der er den virkelighed, som økonomerne kigger på, nemlig nøgletallene for landets økonomi, som set med økonomernes briller er pæne. Og så er der den virkelighed, danskerne ser ved kassen i supermarkedet eller når de skal betale regninger og renter på deres lån.

For almindelige danskere, der påstås at være ”stenrige”, er de flotte økonomiske nøgletal og voksende råderum en abstraktion, mens tomme lommer sidst på måneden er en barsk realitet. Ude blandt almindelige mennesker ser man på nogle andre parametre: At priserne bliver ved med at eksplodere, og alting er dyrt.

Hvorom alting er: Det er flovt og pinligt, at borgerne i et af de rigeste lande i verden skal hjælpes med almisser i form af fødevarechecks.

André Rossmann