Havde hele Hæren skullet stå ret første marts, havde hver femte plads i geledderne stået tom. Flugten fra Forsvaret fortsætter, efterhånden som tålmodigheden med politikernes vilje til at sikre bedre arbejdsvilkår og udstyr er sluppet op, skriver Berlingske.
”Konstabelgruppen, som tæller almindelige kampsoldater, mangler omkring 1000 folk. Men også de laveste officersgrader samt befalingsmændene, som skal lede dem, er en stor mangelvare. Hærens og Forsvarets største problem er fastholdelse – halvdelen stopper igen, før de har været ansat i tre år. Soldaterlønningerne ifølge fagforeningerne tvinger nogle soldater til at have to job.
Forsvarsforligskredsen er blevet enig om, at Forsvarsministeriets budget skal stige til to procent af BNP inden 2030, men soldaterne har endnu ikke mærket meget til de mange milliarder. Rammeforliget skal nemlig konkretiseres i såkaldte delforlig, hvor de egentlige beslutninger tages. Men forhandlinger om større nye materielanskaffelser er år væk, og selv de første forhandlinger om netop rekruttering og fastholdelse har ladet vente på sig”.