Uro i Sjælsmark
Hørsholm: Onsdag morgen klokken 06.45 opstod der uro i Udrejsecenter Sjælsmark i forbindelse med en hjemsendelse af en familie. I den forbindelse blev der anvendt kasteskyts mod politiet, ligesom der blev antændt mindre bål enkelte steder.
Det varede dog ikke længe førend gemytterne var faldet til ro. Nordsjællands Politi har ikke yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen.