Fnidder fnadder i Region Hovedstaden


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Tragedien fra Fields med tre dræbte og flere sårede, har fået nogle fra Region Hovedstadens Forretningsudvalg, den 7. marts, til at opføre sig ganske urimeligt. Sagen er, at også børnepsykiatrien mangler midler. Det har de gjort i mange år. Det radikale Venstre, Thomas Rohden, stillede derfor et meget fornuft forslag om, at der skulle tilføres 8 millioner ledige kroner til formålet. SF, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti støttede de radikales forslag.
Men, den socialdemokratiske Regionsformand, Lars Gaardhøj,  som altid er meget opmærksom på, at det er socialdemokraterne, som får æren for visionære forslag, stemte overraskende  imod ekstra penge til de ventende unge psykiatriske borgere. S stemte således imod partiets “klare” løfter i valgkampen. Og desværre gav de konservative og Venstre tilslutning  til socialdemokraternes fejltrin.
Forslaget blev ikke vedtaget. Det er skandaløst. Næste trin på farcen bliver ganske sikkert, at Regionsformanden i den såkaldte budgetkreds, foreslår, at der bevilges 8 millioner kroner til psykiatri for børn og unge. Partipolitik er desværre alt for ofte vigtigere for nogle end selve indholdet i vigtige problemer for borgerne. Det er bare for meget.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)