Fodgænger dræbt – politiet efterlyser et et bestemt vidne, som kan have set flugtbilist

Efterlysning af vidne til ulykke i Karup

Midt- og Vestjyllands Politi vil gerne i kontakt med føreren af en hvid varebil, der kørte ad rute 12 i nordgående retning i tiden omkring kl. 20.40.

Mandag aften kl. 20.40 blev en 22-årig fodgænger påkørt og dræbt på Herningvej ud for indkørslen til Flyvestation Karup.
I forbindelse med gennemgangen af videoovervågning fra strækningen er politiet blevet opmærksom på en hvid varebil, der har kørt på strækningen i samme tidsrum som flugtbilisten, altså mellem 20.30 og 20.50. Politiet vil derfor gerne i kontakt med føreren af den hvide varebil, da vedkommende kan have afgørende oplysninger i sagen.

Det er desværre ikke muligt at komme med en nærmere beskrivelse af varebilen.

Føreren af den hvide varebil kan kontakte politiet på tlf. 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)