Fødevaremomsen er regeringens ”cash cow”

Under valgkampen i 2022 sagde Mette Frederiksen, at hun ikke ønskede at lægge ekstra afgifter på helt almindelige fødevarer som oksekød, idet en enlig mor altid skulle have råd til at lave en almindelig ret, som f.eks. Spaghetti Bolognese til sine børn. Hun har dog ikke løftet så meget som en finger for at standse de ublu prisstigninger, der er fulgt siden. Tværtimod.

Mette Frederiksen har igen og igen argumenteret imod regeringens indgriben med henvisning til, at der var tale om en global fødevarekrise, hvorfor man ikke kunne eller skulle blande sig lokalt (Danmark). Noget hun har fastholdt, skønt FN, dvs. FAO, for længst har afblæst den globale krise.  Således er fødevarepriserne globalt FALDET med ca. 20 procent, mens de i Danmark er STEGET med ca. 30 procent. 

Men ikke alene har Mette Frederiksen undladt at gribe ind, hun, regeringen og staten har de seneste 3 år skovlet penge ned i statskassen fra den danske moms, der er EU’s suverænt højeste på fødevarer.  Man kan ligefrem tale om, at staten med fødevaremomsen har en decideret ”cash cow”. Når nemlig supermarkederne sender endnu en prisstigning ud til de økonomiske hårdt pressede danske forbrugere, så er staten hver gang en trofast følgesvend, der med sit kyniske pålæg på 25 procent moms skamløst driver prisen på fødevarer yderligere i vejret.

Ikke noget under at regeringen (finansministeriet) 5 gange siden 2022 har meldt ud om uventede overskud på statsfinanserne, sidst for et par måneder siden (30. juni), hvor finansministeriet kunne proklamere en hidtil uset historisk stigning i det økonomiske råderum på 58 milliarder kr. – dvs. mere end en fordobling fra 49 milliarder til 107 milliarder kr.

Ifølge finansminister, Nikolaj Wammen, er forklaringen på de mange ”uventede” milliarder dog ikke moms og afgifter, men at dansk økonomi har det helt fantastisk godt. Ja, da Wammen præsenterede finanslovsudkastet for 2026, bedyrede han: ”Danmark er en europæisk succeshistorie”. 

Men mens overskuddet i den danske statskasse er reelt nok, så er spørgsmålet bare om pengene nu også kommer fra en fantastisk økonomi, som Wammen påstår? Ifølge en leder af Andre Rossmann på 24Nyt (9. juli): ”Falske tal skal skjule dansk økonomis deroute”, så er billedet af dansk økonomi det modsatte. Således hedder det konkluderende: ”Sandheden om Danmarks økonomi er, at vækstmæssigt er den gået i stå med det resultat, at danskernes velstand falder langsomt og støt.”

Det kan heraf udledes, at de mange ”uventede” milliarder i statskassen næppe kommer fra en boomende økonomi. Derfor er det relevant at se på, hvad Wammen IKKE sagde noget om, nemlig at Danmark (og Frankrig) har EU’s højeste skattetryk (Eurostat, EU-Kommissionen, 2023-2025). Han fortalte heller ikke, at den danske standardmoms på 25 procent er den næsthøjeste momssats i EU, mens samme sats er den – som tidl. nævnt – suverænt højeste på fødevarer i EU (EUROSTAT, 2024), idet gennemsnittet for fødevaremoms her ligger på 5-12 procent. 

Heller ikke faldt der et ord fra Wammen om, at statens samlede momsprovenu hvert år siden 2020 er vokset kraftigt. I 2020 var det på 227,7 milliarder kr., mens det i 2025 forventes at blive 283,4 milliarder. Altså en forskel på hele 56 milliarder! (Skatteministeriet).

Momsindtægter i den størrelsesorden er virkelig noget, der batter i statskassen og sammen med EKSTRAORDINÆRE indtægter fra selskabsskat, energiskatter og kapitalindkomst (2021-2024), har det skabt det store overskud. Konklusion: Det er ikke vækst, men moms, afgifter og skatter, der har fået statskassen til at bugne.

Kritikken af Mette Frederiksen for ikke at gøre noget ved fødevarepriserne er siden foråret blevet stadig større. Hun har dog været fuldstændig uimodtagelig.  Men har kritikken ikke kunnet trænge igennem, så er der noget andet, som har kunnet, nemlig frygten for at miste statsministertaburetten. 

I lyset af det forestående kommunal- og regionalvalg til november og folketingsvalget til næste år, proklamerede hun således i midten af august pludselig kommende afgiftsnedsættelser på fødevarer. Dette udmøntedes så i det finanslovsforslag som Wammen præsenterede (29. aug.). Herefter fjernes momsen på bøger, mens de to outdatede luksusafgifter på henholdsvis chokolade og kaffe fjernes. Yderligere nedsættes el-afgiften til EU’s minimum, ligesom forældrebetalingen til daginstitutioner nedsættes. 

I forbindelse med finanslovsforslaget har både regering og medier haft travlt med at markedsføre, at man nu vil dæmme op for supermarkedernes prispres på danskerne. F.eks. sagde Wammen på pressemødet: ”Mange borgere oplever, at det er dyrt, når de handler madvarer. Derfor skal priserne sættes ned.”

Men hvorfor har man så ikke fjernet momsen på netop de madvarer, det drejer sig om for danskerne, f.eks. kød og grønt!? Regeringens svar er, at ”det vil tage for lang tid at ændre momsen”.  Mere uddybet har skatteminister Rasmus Stoklund svaret: ”Det vil kræve en masse store ændringer af it-systemer (…)  Jeg kan ikke sige præcis hvor lang tid det vil tage, men tidshorisonten er omkring tre år eller mere”.

Skatteministeren optræder her som pauseklovn og han og den øvrige regering må tro – og med en vis ret skal indrømmes – at journalister og befolkning er dumme, for selvfølgelig kan regeringen uden større problemer nedsætte fødevaremomsen, men den vil bare ikke! Årsagen til det, er, at fødevaremomsen – som tidligere nævnt – er en decideret ”cash cow” for regeringen.  

Skønt finanslovsforslaget af regeringen og medierne bliver fremstillet som en stor økonomisk håndsrækning til befolkningen. ja, ligefrem som ren gaveuddeling til alle danskere, så er der i bund og grund tale om ”krummer”.  Efter fjernelsen af el-, kaffe- og chokoladeafgift samt bogmoms får en kontanthjælpsmodtager således skallede 108 kr./mdl., mens en familie på kontanthjælp bestående af to voksne og to børn – på trods af nedsat institutionsbetaling – får endnu mindre, nemlig 95 kr./mdl. pr. familiemedlem! Den enlige pensionist og dagpengemodtageren får 133 kr./mdl., mens en arbejder får 135 kr./mdl. Prisen på oksekød er som bekendt steget voldsomt og sølle 400 g koster i dag i Meny fra 53 til 68 kr! Så meget altså for regeringens STORE økonomiske håndsrækning, GAVEuddelingen, der ikke en gang kan betale to pakker oksekød a 400 gram månedligt!

Det skal nævnes, at finanslovsforslaget har ernæringsmæssig slagside, idet det prioriterer afgiftslettelser på chokolade/slik fremfor på f.eks. kød og grønt. Ligeledes har det social slagside, idet de danskere, der har mindst også får også mindst. Noget af et paradoks, idet det største regeringsparti, Socialdemokratiet, med Mette Frederiksen og Nicolai Wammen i spidsen er hovedarkitekterne bag forslaget. Endelig skal det tilføjes at finansloven samlet set kommer til at koste 18-20 milliarder kroner. Dette står i stærk kontrast til de 74,4 milliarder kr. den danske regering har sendt til Ukraine siden 2022.   (Udenrigsministeriet).  Det står således klart, at Ukraine og ukrainernes interesser er vigtigere for regeringen end danskernes ditto. 

Konkluderende: Regeringen prioriterer statens indtægtsinteresser over almindelige danskeres økonomiske og ernæringsmæssige interesser. Ligeledes deler regeringen mange milliarder ud til Ukraine og dets borgere, men leverer latterlige små lempelser til sine egne borgere, der hverken kompenserer dem eller omfatter de fødevarer, det handler om! 

Krav til regeringen:  Sænk momsen på madvarer og giv danskerne en kompensation, de kan mærke!!