Folketing sættes mere og mere fra bestalling

Mens der over Folketingssalen står, at ”med lov skal land bygges”, siger flere partier, at Folketinget gennem brede såkaldte bemyndigelser har givet ministrene meget vidtgående muligheder for at regulere uden at få vedtaget en ny lov i Folketinget, skriver Berlingske.

Hvor meget magt skal en minister egentlig have? Det spørgsmål er nu rykket ind på Christiansborg efter striden om regeringens grisestop. De Konservatives miljøordfører, Frederik Bloch Münster, bemærker, at regeringen ikke bare skal kunne tromle hen over Folketinget, borgere og erhvervsliv ved at udnytte bemyndigelser som en genvej til at få ret. Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, mener, at problemet kun er blevet større med årene. ’Problemet bliver mere og mere omfattende i lovgivningen, og det bliver mere og mere tillokkende for ministre at anvende bemyndigelser’, skriver han.

En bemyndigelse betyder kort fortalt, at Folketinget vedtager en lov og samtidig giver en minister mulighed for bagefter at fastsætte de mere detaljerede regler i en bekendtgørelse. Det gør lovgivningen mere fleksibel. Folketinget behøver ikke vedtage en helt ny lov, hver gang en teknisk regel eller detalje skal ændres. Men netop derfor bliver det et afgørende spørgsmål, hvor langt ministerens mandat egentlig rækker.

Ifølge Axel Ahrendtsen (DF) er ministerbemyndigelser i sig selv ikke noget nyt. Det nye er efter hans opfattelse, hvor langt regeringen er villig til at strække dem. ’Tidligere ministre har måske været mere tilbageholdende, men fordi vi har en ret ideologisk og magtfuldkommen minister og regering, udnytter de måske disse beføjelser mere end tidligere’, siger Alex Ahrendtsen.

 24NYT: Selv om Danmark markedsføres som et såkaldt liberalt demokrati, er landet blevet en illiberal stat, hvor parlamentet (Folketinget) er sat fra bestalling, hvor politikerne bryder grundloven, hvor den politiske proces mørklægges, hvor der mangler kontrol med regeringsmagten, hvor retsvæsenet er under politisk kontrol og bruges mod politiske modstandere, hvor politikerne bestemmer hvem der anklages, hvor der gennemføres hemmelige retssager, hvor politiske udnævnelser hører til dagens orden, hvor staten kontrollerer medierne, indskrænker pressefriheden og intimiderer kritisk presse samt kritiske eksperter, og hvor politikerne obstruerer korruptionsbekæmpelsen samt udhuler retssikkerheden og borgernes grundlovssikrede rettigheder.