Folketinget indskrænker ytringsfriheden

Regeringen, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er også blevet enige om, at politiet skal patruljere kommentarfelterne på sociale medier, skriver Berlingske.

”Der skal i strid med Grundlovens §77 etableres en digital patruljeenhed i politiet, som bl.a. kan patruljere synligt i åbne grupper på sociale medier på internettet for at forebygge kriminalitet, f.eks. digitale krænkelser, eller som led i en tryghedsskabende indsats. Internetpolitiet skal altså overvåge, moderere og være retningsgivende for de debatter, som millioner af danske borgere deltager i.

Regeringen vil desuden udvide den såkaldte racismeparagraf, så den også omfatter ’kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika’. Dermed vil internetpolitiet tage stilling til identitetspolitiske debatter mellem kvindelige feminister og trans-aktivister, eller mellem konservative religiøse grupperinger og LGBT-miljøet, der i ophedede debatter hver især vil kunne beskylde den anden side for hadsk tale”.

24NYT: Foketingets internetpoliti er opskriften på den totale overvågnings- og kontrolstat, hvor al magt til at overvåge påstået “manipulation” på internettet, og magt til at censurere alt, hvad der hævdes at være “hate speech”, koncentreres i hænderne på myndigheder, der er uden for demokratisk kontrol. Det vil uundgåeligt ende med politisk misbrug i hænderne på de ikke-folkevalgte politimyndigheder.

Den såkaldte ’racismeparagraf’, der i strid med grundlovens ånd, groft indskrænker ytringsfriheden ved at kriminalisere en række udtalelser om kontroversielle politiske anliggender, navnlig kritik af indvandring og islam. Dermed udgør racismeparagraffen et redskab for det indvandrervenlige segment til at censurere politiske opponenter, hvis udtalelser de helst ser elimineret fra den offentlige debat. Den reelle ytringsfrihed bliver derfor bid for bid nedsmeltet, når politikere kriminaliserer kontroversielle holdninger – også selvom bestemmelsens angivelige motiv er at beskytte udsatte grupper mod hadefuld tale”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)