Folketingspolitikerne vil tvangsintegrere danskerne

Folketingspolitikerne ønsker at gøre op med ”skæv” elevsammensætning for at sikre, at gymnasieelever møder hinanden på tværs af samfundslag, religion og etnicitet. De har derfor bebudet en tvungen omfordeling af muslimske elever, der også omfatter fri- og privatskolerne. Udgangspunkt for tvangsfordelingen bliver en maksimumskvote på 30 pct. pr. skole.

I Folketinget er der p.t. et massivt politisk flertal for en tvungen tvangsfordeling af eleverne på landets gymnasier, selv om der ikke findes nogen evidens for, at tvangsfordeling er løsningen på integrationsproblemerne. Gymnasierne skal med andre ord bruges som et integrationsprojekt, der skal løse årtiers fejlslagne integration af muslimerne i Danmark.

En rapport, som tænketanken Kraka og konsulenthuset Deloitte har offentliggjort i 2018, indeholder en bemærkelsesværdig analyse af de langsigtede konsekvenser forbundet med andelen af ikke-vestlige (læs: muslimske) elever i skoleklasserne. Konklusionen er nedslående: Jo flere ikke-vestlige elever i en klasse, jo lavere indkomst kan klassens etnisk danske elever forvente i fremtiden.

Omfanget af konsekvenserne er chokerende: Hvis blot 15 pct. af eleverne har ikke-vestlig baggrund, falder hele klassens forventede indkomst med op mod 20 pct. Stiger andelen af ikke-vestlige elever til mellem 25 og 30 pct., falder den forventede indkomst med over 30 pct. for hele klassen.

Ved at tvangsfordele muslimske elever vil politikerne derfor ikke alene tvangskollektivisere omkostningerne ved den muslimske indvandring, men også øge fattigdommen blandt etniske danskere. Overført til børnenes fremtid svarer den tvungne omfordeling af muslimske elever nemlig til et markant fattigere liv for etnisk danske børn.

Der er massiv modstand fra ressourcestærke, velstillede etnisk danske forældre, der bruger mange kræfter på at undgå, at deres børn bliver en del af en ”balanceret” elevsammensætning. Hvilket må undre i betragtning af, at ca. 85 pct. af vælgerne stemmer på de indvandrervenlige partier.

Men løbet er kørt. Ingen danskere vil fremover kunne undslippe integrationsbyrden og ”stemme med fødderne”, som mange forældre i stigende grad har gjort de seneste årtier ved at sende deres børn på fri- eller privatskole – særligt i områder med en høj koncentration af muslimske elever.

Etnisk danske forældre bliver nødt til at give afkald på deres ret til frit at kunne vælge skole og gymnasium af hensyn til integrationen. I folketingspolitikernes optik påhviler pligten til at integrere sig nemlig den danske majoritet, og ikke den muslimske minoritet, der er kommet til Danmark.

André Rossmann