For Østeuropa betyder frihed mere end for Vesteuropa

I dag er der gået præcis 63 år siden den ungarske opstand mod de sovjetiske tropper. Opstanden, der fandt sted mellem den 23. oktober og 4. november 1956, blev slået voldsomt ned af sovjetiske tropper. Mellem 25.000 og 50.000 ungarere og ca. 7.000 sovjetiske soldater blev dræbt i forbindelse med kampene. Mange flere tusinder blev såret, og næsten en kvart million mennesker flygtede fra landet.

Ungarn og Polen er gode eksempler på den værdipolitiske kløft, der findes mellem de øst- og vesteuropæiske EU-lande.

Angst i forbindelse med den nationale identitet er særlig stærk i både Ungarn og Polen, som har levet under sovjetisk overherredømme. Både ungarerne og polakkerne er stolte af deres respektive lande og glade for medlemskabet i EU. Men de har dårlige erfaringer med overnationale unioner, der dikterer, hvordan de skal indrette deres samfund. Begge lande er skeptiske over for EU’s princip om fælles forvaltning og bryder sig ikke om at modtage ordrer fra Bruxelles.

Både ungarerne og polakkerne har en dyb mistro til alt kosmopolitisk og internationalistisk, og hæger om deres frihed, selvstændighed og suverænitet. Og selv om der er forskel på kommunisme og EU’s liberalisme, taler begge ideologier om en universel orden uden respekt for nationalitet og folkelighed.

EU optræder med en uhørt arrogance over for både Ungarn og Polen. Uden nogen form for hensyntagen til Ungarns og Polens historie forsøger Bruxelles at truer landene til at mene det ”rigtige”. Ungarerne og polakkerne er imidlertid modige og stolte folkeslag, der ikke finder sig i noget. De fortjener respekt, ligesom alle andre folkeslag, der kæmper for deres selvstændighed og frihed. Læs mere her.

Kommentarer