Forbyd ulovlige politiske bandegrupperinger

Jeg havde den oplevelse tilbage i 2014 at sidde til bords med den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Bemærk, jeg skrev oplevelse og ikke fornøjelse.

Anledningen var en middag hos energiminister, Lars Christian Lilleholt. Min amerikanske kone spurgte mig lavmælt, inden vi satte os til bords, hvem den lille mand på strømpesokker var. Jeg måtte gøre hende opmærksom på, at det var vores “prime minister”, hvor efter hun sagde: ”You kidding me? “I wish I were”, svarede jeg for at blive i det anglofile.

Jeg fik lille Lars fra Græsted som bordherre. Vi kom ind på spørgsmålet om bandeforbud over for rockergrupperinger. Jeg måtte til min overraskelse konstatere, at han ikke vidste, der var et forbud i en række tyske delstater. At tænke sig?

Nå, men jeg lod på hans opfordring udarbejde et idéoplæg, som han pænt takkede for efter ca. 6 måneders tid og en rykkerprocedure. Jeg har stadig takkebrevet. Han ville hellere gå efter mere traditionelle metoder med mere politi. Typisk for en traditionalist uden visioner. Hvorfor havde jeg ikke indset det tidligere?

Mit oplæg svarede dybest set til en lovbetænkning. I al beskedenhed nævnte jeg indledningsvis, at det var et enkeltmandsværk, som ikke prætenderede mere end at være det, det var, nemlig et idéoplæg. Det indeholdt en indledende afgrænsning af formålet, videre indeholdt det en gennemgang af grundlovens foreningsbestemmelse, tidligere forsøg på forbud blev gennemgået, og endelig var der selve kernen i oplægget, nemlig forslaget til folketingsbeslutning om forbud og spørgsmål formuleret til Retsudvalget.

DF købte ideen efter at jeg i 2016 blev introduceret for partiets daværende partisekretær, Søren Søndergaard. Det endte med et administrativt forbud mod LTF. Helt godt gået af en provinssagfører synes jeg.

Rockergrupperinger kan forbydes, fordi de falder ind under foreningsbegrebet og fordi de søger at fremme deres formål med vold eller intimidering. Det følger direkte af grundloven, at sådanne foreninger har man en pligt til at forbyde.

Det er som bekendt ikke tilladt specifikt at kriminalisere enkeltgrupper af mennesker, man skal og kan kun kriminalisere handlinger og adfærd. Tvind-lovgivningen in mente. Den adfærd skal indeholde de handlinger, som lovgiver, dvs. et folketingsflertal, ønsker at forbyde. Drab, bedrageri, underslæb et cetera.

Med den erfaring, jeg i al beskedenhed har, og med de sidste 3 års coronaoplevelser og den nuværende regeringsdannelse i bagagen som erfaringsgrundlag, så forekommer det mig oplagt, at dansk politik trænger til nye retningslinjer på lovgivningsområdet.

Ministeransvarsreglerne rækker ganske enkelt ikke til mere, og skrønen om, at vælgerne kan dømme løgnagtige politikere ude, holder heller ikke vand. Udfordringen er primært, at udvælgelse af de ledende politikere foregår i lukkede kredse, og med de venstreorienterede, statsbetalte medier, vi er begavet med, så bliver hånden holdt over landsskadelige politikere og partier som det trekløver af bander, der danner den nuværende regering.

Og ministeransvarsreglerne bliver automatisk koblet fra i den verden, som en hofsnog som Mette Frederiksen befinder sig i. Når man forstår at lokke to ikke alt for snedige levebrødspolitikere som Løkke og Ellemann mod, at de frafaldt advokatundersøgelse for minkskandalen, så ser jeg juridiske og politiske nødvendigheder for at gå nye veje.

Rockeruvæsenet er, uanset hvad man måtte kalde dem, ulovlige bandegrupperinger, der fremmer deres formål med vold og intimidering. De er dog til at overse. Men, hvad med de politiske partier og de politikere, der svindler og bedrager os vælgere, som sjakrer og skalter og valter med Danmarks nutid og fremtid efter forgodtbefindende?

Med en statsminister, der i min optik helt oplagt overtrådte grundloven, og som med et pennestrøg påførte os danskere økonomiske forpligtelser i milliardklassen, og som kun klynger sig til magten fordi hun har indgået en regeringsaftale med et syndikat af lige så kriminelle grupperinger og politikere, så mener jeg tiden er løbet fra den parlamentariske immunitet.

I min optik bør begrebet kriminelle bandegrupperinger omfatte enhver form for foreningssammenhæng og partier, som har til formål at dække over kriminel adfærd og politiske beslutninger, som strider mod tidligere tilkendegivelser over for vælgerne. Foreninger, der søger at fremme deres formål med vold, skal fortsat også være forbudt.

Jeg venter kun på, at telefonen ringer fra det behjertede parti, som kan følge mine tanker, så skal jeg begå et supplement til mit tidligere idéoplæg. Om det så kræver en grundlovsændring, så er det umagen værd. Med et forbud mod den adfærd, vi er blevet udsat for fra den politisk kriminelle trio, Frederiksen-Løkke-Ellemann, så rækker ord ikke til min afsky. Her skal sættes ind med nye straffelovstiltag.

Selv om Løkke åndeligt set altid har gået på strømpesokker, så har hans skadelige aftryk i Danmarkshistorien været alt for dybe. Jeg ser dem gerne slettet helt. At Ellemann fik stress af dårlig samvittighed, er mig en gåde. Og at forhindre Frederiksen, som ny Nato-generalsekretær, i at indlede 3. verdenskrig, det må være pligtforbundet.