Retten i Glostrup har konfiskeret en Ford Mustang fra en mand, som deltog i ulovligt gaderæs i Glostrup.
En 26-årig mand var tiltalt for at have deltaget i arrangeret kap- og væddekørsel i Glostrup i juli 2021. Her havde han ifølge tiltalen kørt mindst 123 km/t et sted, hvor den tilladte hastighed er maks. 60 km/t.
Torsdag kostede det ham 30 dages fængsel og 5 års ubetinget frakendelse af førerretten. Retten valgte også at konfiskere den Ford Mustang, han have kørt i.
”Bilen blev beslaglagt på stedet for vanvidskørsel i forbindelse med det ulovlige gaderæs – og nu er den konfiskeret endeligt af retten”, siger specialanklager Charlotte Møgelhøj.
Den 26-årige blev taget i forbindelse med den intensive indsats som Københavns Vestegns Politi har imod ulovlig gaderæs.
”Både borgerne og de personer, der går til disse arrangementet, skal vide, at ulovligt gaderæs har vores uddelte opmærksomhed”, siger politikommissær Claus Stoltenberg, som er leder for færdselspolitiet ved Københavns Vestegns Politi.
Den dømte mand tog betænkningstid i forhold til evt. anke.