Fire år efter at yezidierne blev fordrevet af Islamisk Stat, får det forfulgte religiøse mindretal hjælp af Mission Øst til at skabe sig en fremtid.
Fredag den 3. august er det præcis fire år siden, at det religiøse mindretal yezidierne flygtede for deres liv, da Islamisk Stat indtog deres hovedby Sinjar og omliggende landsbyer i Irak, dræbte mange af mændene, voldtog kvinder og bortførte unge piger som sex-slaver.
De overlevende yezidier flygtede op på Sinjar-bjerget, hvor mange har opholdt sig siden af frygt for at vende tilbage til deres landsbyer.
Den danske hjælpeorganisation Mission Øst trådte hurtigt til med basal nødhjælp og har siden drevet et center, hvor børn og unge kan bearbejde deres traumer, modtage skoleundervisning og lære fag, som de kan ernære sig ved i fremtiden.
Skaber sig en fremtid
Lige nu er Mission Øst i fuld gang med at lære hundredvis af yezidi-familier at tjene et levebrød, så de selv kan ernære sig i fremtiden.
Omkring 100 yezidier forsøger sig som biavlere på bjerget. En af dem er Heba:
– Vi laver honning af god kvalitet, siger den unge kvinde. – Vi har allerede smagt på den, og vi håber at kunne sælge den i fremtiden, siger hun stolt.
Hun har en god lærer i Bashir, en lokal yezidi, der har avlet bier i over 15 år, og som med stolthed deler ud af sine erfaringer.
– Jeg føler, at jeg hjælper yezidi-folket ved at oplære dem, siger han.
Får noget til at gro på ny
Et andet sted er Bilal, Gulzar og deres små børn i gang med at passe familiens agurkeplanter i et stort drivhus, som Mission Øst har bygget til dem. I perioden før Islamisk Stats hærgede i landet, var Bilal landmand og levede et fredeligt liv. Så måtte hans familie flygte op på Sinjar-bjerget. Men nu har han i det mindste muligheden for at dyrke grøntsager igen.
– Det er godt at kunne få noget til at gro igen. Jeg kan godt lide at dyrke jorden, jeg var jo landmand i lang tid, siger han.
Tør ikke vende hjem endnu
Bilal og Gulzar deler drivhuset med to andre yezidi-familier, og de vil også dele indtægterne fra deres grøntsagshøst. Nogle af agurkerne vil de bruge i deres egen husholdning, men en del af dem vil de sælge på et nærliggende marked. Det vil give dem en vigtig indtægt.
Med tiden vil de gerne tilbage til deres landsby, men den er ikke helt klar til at blive beboet endnu:
– Jeg ville gerne flytte hjem, men sikkerheden er ikke god nok, konstaterer Bilal.
Biavl og køkkenhaver er vigtige for genopbygningen efter krigen. Initiativerne styrker den lokale økonomi, og metoderne er lige til at bruge, når yeziderne vender hjem.