Site icon 24NYT

Formodet falsk VVS’er sigtet for 15 tricktyverier og forsøg

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 11.00 en 40-årig mand for Retten i Aarhus. Han er sigtet for i alt 15 tilfælde af tyveri af særlig grov beskaffenhed og forsøg på det.

Konkret mistænkes han for at have skaffet sig adgang til forskellige adresser og i mindst ni af de 15 tilfælde at have udgivet sig for at være VVS’er, vicevært eller lignende. Her har han under påskud af at aflæse fx vand eller varme vundet de forurettedes tillid og udnyttet den til at begå tyveri.

Fremgangsmåden er gået ud over ældre mennesker og personer med handicap i deres hjem, hvor der er blevet stjålet kontanter, pengepunge og smykker. De 14 af forholdene er begået i Aarhus-området, og et enkelt er begået i Hadsten i perioden fra d. 21. marts til 12. august i år. Østjyllands Politi kan ikke udelukke, at flere forhold kan komme til. som efterforskningen skrider frem.

Det er blandt andet den 40-åriges fortid og signalementer fra de forurettede, der gør, at politiet mistænker ham for de mange tricktyverier. Efter længere tids efterforskning blev han i går kl. 16.10 anholdt og sigtet uden dramatik ved en frysedisk i Aldi på Grønnegade i Aarhus C.

Exit mobile version