Site icon 24NYT

Formodet flugtbilist fremstilles i grundlovsforhør

Østjyllands Politi fremstiller mandag kl. 13.00 ved Retten i Aarhus den 20-årige mand, der søndag blev anholdt efter et alvorligt færdselsuheld fredag aften.

Den 20-årige mand blev anholdt søndag kl. 23.43 på en adresse i Brabrand efter to døgns intens eftersøgning. Politiet mener, det var ham, der fredag aften kl. 18.14 med høj fart påkørte en politibetjent i krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej i Åbyhøj.

Den 20-årige mand fremstilles i grundlovsforhør mandag kl. 13.00 ved Retten i Aarhus. Han sigtes for straffelovens § 119, stk. 1, vold mod polititjenestemand, § 252, forsætlig fareforvoldelse, § 249, 2. pkt., uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, § 253, stk. 2, flugt fra et færdselsuheld, § 291, stk. 2, hærværk af betydeligt omfang, og færdselslovens § 118, stk. 10, jf. § 126, stk. 1, nr. 4 og § 118, stk. 1.

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan oplyses yderligere om sagen.

Exit mobile version