Formynderstaten klientgør danskerne

I de senere år har vi set en tendens til, at der ofte gives midlertidige checks – varmecheck, inflationshjælp og fødevarecheck. Intentionen kan være god, men resultatet er problematisk, skriver Jes Brinchmann, direktør for Cepos, i Berlingske.

”Når staten i stigende grad agerer forsikringsselskab for borgerne mod selv mindre økonomiske udsving, risikerer vi at svække incitamentet til at tage ansvar for sig selv og sin egen økonomi.

Vi pakker i stigende grad lavindkomstgrupper ind i misforstået omsorg ved at forsøge at værne dem mod ethvert stød til privatøkonomien. Men i forsøget på at hjælpe risikerer vi at gøre noget andet: at gøre borgere til ufrie klienter i velfærdsstaten frem for selvstændige individer med ansvar for eget liv. Husk på: Frihed og ansvar går hånd i hånd. For frihed indebærer ikke blot, at individet har muligheden for at forfølge sin egen lykke. Det betyder også, at det må bære ansvaret ved valget.

Statens ageren skal ansvarliggøre danskerne, ikke klientgøre dem. Når staten gør borgeren til klient, forsvinder ansvaret”.

24NYT: Den danske formynderstat er i vild vækst, fordi der i Danmark er en grundlæggende enighed mellem borgerne og staten om, at ansvaret for borgernes velfærd tilhører staten. Staten overtager derfor flere og flere opgaver, som rettelig hører hjemme i familierne, hos vennerne og i lokalsamfundet. Og derfor har danske formynderstat på mange punkter en slående lighed med kommunistiske stater, hvor det enkelte menneske, familien og civilsamfundet er underordnet statsmagten. Læs mere her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)